Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
150 udmærket Vaaben imod én af dens værste Fjender tilkommer Englænderen Edward Jenner fra Berkley i Glocestershire, som ved denne Lejlighed maa siges at have erhvervet sig Navn af én af Menneskeslægtens Velgörere. Det blev ved hans Forsøg (1797—98) fastslaaet, at Ko- koppeindpodningen eller Vakcinationen (et Navn, som kommer af »Vaccine«, o: Kokoppegift, og afledes af det latinske vacca: en Ko) enten gör den, paa hvem den foretages, aldeles immun imod Kopper eller i al Fald lader disse hærge ham i en paafaldende mild, sjældent dødelig- Grad, og de Formodninger, som man efter de før Jenners Tid fremkomne Resultater turde nære, bleve altsaa bekræftede. Jenner selv havde faaet Ideen til sine Forsøg ved at erfare, at det var en iblandt Malkepiger meget almindelig og gammel Anskuelse, at de af dem, hvis Hænder ved Malkningen, af koppesyge Køer fik Udslæt af Kokopper, under en senere Epidemi af ægte Kopper gik fri for denne Sygdom. Men nu er det unægteligt, at Kokopper ikke til enhver Tid forekomme overalt, hvorved Adgangen til Vakcine altsaa vilde vanskeliggøres, naar man nødvendigvis var henvist til at søge denne paa Koens Yver; vel 'forekomme lignende Koppetilfælde hos Faaret, Geden, Aben, Svinet, Hesten og Æselet, og man véd, at Faarekoppe- giften (»Ovine« af ovis: et Faar) kan anvendes i Stedet for Vakcinen; men ogsaa disse Husdyrssygdomme ere jo dog ikke allestedsnærværende. Det var derfor en heldig Idé. afjenner, at han fandt paa at overføre det virksomme Stof af den i Men- nesket ved Kokoppernes Indpodning fremkaldte Sygdom fra den ene Person til den anden; derved kan der, hvis man har et ordnet Vakcinationsvæsen, i lang Tid stadig haves Vakcine ved Haanden, og opspörges der i Landet ét eller andet Kokoppe- tilfælde, vil dette jo kunne anvendes til Vakcinens Fornyelse, og mange Landes Regeringer have ogsaa udsat Belønninger for hurtig Anmeldelse af saadanne Tilfælde. Siden Jenners Tid er Dødeligheden iblandt Koppe- patienterne sunken saa betydelig, at der ikke kan være Tvivl om Methodens store Værd; at Vakcinationen ikke altid har fundet ubetingede Tilhængere, ja vel endog mødt betydelig