Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i6o
nemlig Sygdommen i den dødelige Form, hvori vi ovenfor
lærte den at kende, medens Indsprøjtningen af mindre Mængder
kun frembringer et ikke synderlig stærkt, hurtig overstaaet
Ildebefindende; først store Masser af den giftige Vædske frem-
bringe den dødelige Sygdomsform.
Ved forskellige Forsøg, under hvilke de tre nævnte Forskere
naturligvis i höj Grad lededes af de Erfaringer, som (især
Pasteurs) tidligere Studier over smitsomme Sygdomme havde
stillet til Videnskabens Raadighed, er det bleven godtgjort, at
de i de syge Dyr værende Bakterier (der kunne optræde baade
som Mikrokokker og bevægelige Baciller, og hvis Sporer ogsaa
ere fundne) ere Sygdommens Aarsag; Rendyrkning af dem
udenfor Legemet er ogsaa iværksat, men da Luftens Adgang
ikke virkede heldig paa Bakterierne, dyrkedes de først i Blod
i en Atmosfære af Kulsyre, senere i lufttomt Rum i Hønse-
kødsuppe, hvortil der var sat noget Glycerin og Jernvitriol.
Fik Luften Adgang, aftog Smitteevnen meget snart.
Der kunde være meget mere at fortælle om den sympto-
matiske Miltbrand; men hvis denne Fremstilling ikke skal
svulme utilbørlig op, maa vi nöjes med at berette saa meget
om Sygdommen og dens Frembringer, som kan have Interesse
for os m. H. t. Læren om Vakcinen, og dette tro vi at have
gjort i ovenstaaende, korte Redegöreise.
Paa to Maader er det lykkedes Thomas, Arloing og
Cornevin at fremstille en Vakcine af denne Bakterie.
For det første lader den naturlige Bakterie sig ligefrem
anvende som Vakcine, i det et Dyr, der har overstaaet en
Indsprøjtning af Sygdomsstoffet i Blodaarerne, derved er blevet
uimodtageligt for Sygdommen, naar denne paaføres ved Saar
i Huden (hvilket sidste baade er den naturlige Vej og tillige
den farligste); nu vide vi imidlertid, at et let Stik i Hudens
øvre Lag med en smittet Knivspids kun frembringer en ube-
tydelig Beskadigelse paa selve Stedet, medens en Indsprøjtning
(med Morfinspröjte) i Bindevævet under Huden næsten altid
hidfører Døden. Af disse to Maader, hvorpaa Sygdommen
kan bibringes, bevirker mærkværdig nok den første en Uimod-
tagelighed for den sidste. Ved disse Vakcinationsmaader er