Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
i6o nemlig Sygdommen i den dødelige Form, hvori vi ovenfor lærte den at kende, medens Indsprøjtningen af mindre Mængder kun frembringer et ikke synderlig stærkt, hurtig overstaaet Ildebefindende; først store Masser af den giftige Vædske frem- bringe den dødelige Sygdomsform. Ved forskellige Forsøg, under hvilke de tre nævnte Forskere naturligvis i höj Grad lededes af de Erfaringer, som (især Pasteurs) tidligere Studier over smitsomme Sygdomme havde stillet til Videnskabens Raadighed, er det bleven godtgjort, at de i de syge Dyr værende Bakterier (der kunne optræde baade som Mikrokokker og bevægelige Baciller, og hvis Sporer ogsaa ere fundne) ere Sygdommens Aarsag; Rendyrkning af dem udenfor Legemet er ogsaa iværksat, men da Luftens Adgang ikke virkede heldig paa Bakterierne, dyrkedes de først i Blod i en Atmosfære af Kulsyre, senere i lufttomt Rum i Hønse- kødsuppe, hvortil der var sat noget Glycerin og Jernvitriol. Fik Luften Adgang, aftog Smitteevnen meget snart. Der kunde være meget mere at fortælle om den sympto- matiske Miltbrand; men hvis denne Fremstilling ikke skal svulme utilbørlig op, maa vi nöjes med at berette saa meget om Sygdommen og dens Frembringer, som kan have Interesse for os m. H. t. Læren om Vakcinen, og dette tro vi at have gjort i ovenstaaende, korte Redegöreise. Paa to Maader er det lykkedes Thomas, Arloing og Cornevin at fremstille en Vakcine af denne Bakterie. For det første lader den naturlige Bakterie sig ligefrem anvende som Vakcine, i det et Dyr, der har overstaaet en Indsprøjtning af Sygdomsstoffet i Blodaarerne, derved er blevet uimodtageligt for Sygdommen, naar denne paaføres ved Saar i Huden (hvilket sidste baade er den naturlige Vej og tillige den farligste); nu vide vi imidlertid, at et let Stik i Hudens øvre Lag med en smittet Knivspids kun frembringer en ube- tydelig Beskadigelse paa selve Stedet, medens en Indsprøjtning (med Morfinspröjte) i Bindevævet under Huden næsten altid hidfører Døden. Af disse to Maader, hvorpaa Sygdommen kan bibringes, bevirker mærkværdig nok den første en Uimod- tagelighed for den sidste. Ved disse Vakcinationsmaader er