Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Bakterier. For ikke at komme for meget bort fra det egen-
lige Emne ville vi blot bemærke, at der i 1869— 70 var udført
et Forsøg af Grohe og Block, som maatte vække den aller-
største Forbavselse. De indsprøjtede nemlig, som de troede,
Sporerne af to af vore mest almindelige Skimmelarter, Vand-
kande- og Pensel-Skimmelen i Blodet af Hunde og Kaniner
og bibragte derved disse Dyr en dødelig Sygdom, idet Spo-
rerne overalt inden i Legemets forskellige Organer spirede og
derved frembragte en saa stærk Skimmelvæxt, at den satte
en Stopper for alt yderligere Liv. De nævnte Forskere slut-
tede heraf, at de indpodede, under sædvanlige Omstændig-
heder af henraadnende Stoffer levende Svampe pluselig ved
at indføres i de varmblodede Væseners Legemer havde an-
taget Beskaffenhed af Snyltere; for øvrigt havde de ikke i
mindste Maade forandret Form og Udseende.
En uheldig Omstændighed ved disse Forsøg var imidlertid
denne, at det ikke senere har villet lykkes nogen, trods talrige
Prøver, at göre dem efter; vore Skimmelarter ville ikke mere
vise sig giftige paa den Maade. Da faldt det en ung, tysk
Læge Grawitz i Berlin ind, at det dog var et Forsøg værd,
om man ikke ved en gennem flere Generationer gradvis for-
andret Næring kunde ligesom lidt efter lidt forberede Skim-
melen til det snyltende Liv i Dyrets Legeme, hvilket bl. a.
maatte bestaa deri, at man efterhaanden vænnede Planterne
til en hojere Varme end Stuens og Luftens almindelige. Vi
behøve af Grunde, som nedenfor ville blive Læseren klare, ikke
at gaa nærmere ind paa hans Dyrkningsmaader; det lykkedes
ham efter fortsat Dyrkning af flere paa hinanden følgende
Generationer at faa en Skimmelart frembragt, der i det ydre
fuldkomment lignede den, hvormed han havde begyndt For-
søgsrækken, men som i Modsætning til denne formaaede efter
at være indsprøjtet i en Kanin at dræbe denne i Løbet af
80 Timer (en Hund levede i 100).
Disse Grawitz’s Resultater vakte med Rette megen Opsigt;
ti, hvis deres Rigtighed blev godtgjort, vilde de have en
uberegnelig Rækkevidde, og det ikke alene i theoretisk, natur-