Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

39 men ogsaa mange andre forekomme.Forfatteren af denne Bog har gentagne Gange haft Lejlighed til at undersøge mistænkeligt Vand dels fra København, dels fra forskellige Punkter paa Landet; i intet Tilfælde knude man sige, at der ingen Bakterier fandtes; ofte (f. Ex. i Brøndvand fra Aalborg) vare de tilstede i be- tydelige Mængder; hyppig fandtes de brune Crenothrix-Skeåer og Traade. § 5. Vandets Hygiejne. For saa vidt Drikkevandets mindre gode Beskaffenhed staar i direkte Forhold til epidemiske Sygdomme iblandt Befolkningen, bliver Spörgsmaalet af højeste Vigtighed i den offentlige Hygiejne; dette kan i mange Tilfælde siges at forholde sig saaledes. Man véd at flere store Farsoter have haft deres Oprindelse fra slet Drikkevand; men Læseren bør advares mod deraf at slutte, at alle Epidemier skulde have denne Oprindelse. I Bayern har man til Oplysning om Tyfus-Sygdommens Aarsager, der især i militære Kredse undersøgtes med megen Ihærdighed, oprettet en Undersøgelsesanstalt ved det militære Hoved-Sygehus samt beordret Analyser af samtlige i Militæretaten anvendte Brønde hele Kongeriget over, hvortil er knyttet Vandanalyserings- bureauer ved visse dertil egnede Garnisoner, ligesom ogsaa Tilsendelse af Vandprøver fra alle andre Garnisoner var tilladt; trods dette storartede Maskineri kom man dog til det Resultat, at Drikkevandets Tilstand var en saadan, at den ikke kunde siges at staa i Forhold til Tyfus-Sygdommen. Til samme Resultat kom ogsaa Prof. v. Pettenkofer, som ligeledes særlig studerede Spörgsmaalet. N ä g e 1 i siger at de Bakterier, som i visse Tilfælde kunne siges at være Sygdomsaarsager, vel en kort Tid kunne bevare deres giftige Egenskaber i Brønd vandet, men at de snart tabe dem; »vi vide, at man’kan brække Arme og Ben paa Jernbanerne; men vi vide ogsaa, at disse Ulykkestilfælde meget sjældent indtræffe og nære derfor ingen Betænkelighed ved at betro os til disse T ransportmidler.« For øvrigt maa det bemærkes, at Spörgsmaalet langt fra er udtomt; mange Læger holde endnu paa den Anskuelse, at