Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
men ogsaa mange andre forekomme.Forfatteren af denne Bog har
gentagne Gange haft Lejlighed til at undersøge mistænkeligt Vand
dels fra København, dels fra forskellige Punkter paa Landet;
i intet Tilfælde knude man sige, at der ingen Bakterier fandtes;
ofte (f. Ex. i Brøndvand fra Aalborg) vare de tilstede i be-
tydelige Mængder; hyppig fandtes de brune Crenothrix-Skeåer
og Traade.
§ 5. Vandets Hygiejne. For saa vidt Drikkevandets
mindre gode Beskaffenhed staar i direkte Forhold til epidemiske
Sygdomme iblandt Befolkningen, bliver Spörgsmaalet af
højeste Vigtighed i den offentlige Hygiejne; dette kan i
mange Tilfælde siges at forholde sig saaledes. Man véd
at flere store Farsoter have haft deres Oprindelse fra slet
Drikkevand; men Læseren bør advares mod deraf at slutte, at
alle Epidemier skulde have denne Oprindelse. I Bayern har
man til Oplysning om Tyfus-Sygdommens Aarsager, der især
i militære Kredse undersøgtes med megen Ihærdighed, oprettet
en Undersøgelsesanstalt ved det militære Hoved-Sygehus samt
beordret Analyser af samtlige i Militæretaten anvendte Brønde
hele Kongeriget over, hvortil er knyttet Vandanalyserings-
bureauer ved visse dertil egnede Garnisoner, ligesom ogsaa
Tilsendelse af Vandprøver fra alle andre Garnisoner var tilladt;
trods dette storartede Maskineri kom man dog til det Resultat,
at Drikkevandets Tilstand var en saadan, at den ikke kunde
siges at staa i Forhold til Tyfus-Sygdommen. Til samme
Resultat kom ogsaa Prof. v. Pettenkofer, som ligeledes
særlig studerede Spörgsmaalet. N ä g e 1 i siger at de Bakterier,
som i visse Tilfælde kunne siges at være Sygdomsaarsager,
vel en kort Tid kunne bevare deres giftige Egenskaber
i Brønd vandet, men at de snart tabe dem; »vi vide, at
man’kan brække Arme og Ben paa Jernbanerne; men vi vide
ogsaa, at disse Ulykkestilfælde meget sjældent indtræffe og
nære derfor ingen Betænkelighed ved at betro os til disse
T ransportmidler.«
For øvrigt maa det bemærkes, at Spörgsmaalet langt fra
er udtomt; mange Læger holde endnu paa den Anskuelse, at