Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

46 paa en hidtil uopklaret Maade langsomme, pendulagtige Svingninger, under hvilke de glide sagte hen over Mikro- skopets Synsfelt, medens de tillige rotere om deres Akse. Disse Beggiaioa-Tx?L'Ade ere oprindelig kendte fra varme, svovlholdige Kilder og fra Bunden af Kanaler og Afløbsrender (saaledes f. Ex. fra Frederiksholms Kanal, hvor Bunden om Sommeren paa store Arealer ofte er ganske hvid af dem). Vi kunde anføre endnu flere Former, end de ovenfor nævnte; men da disse ere de mest ejendommelige, vil Læseren let kunne genkende dem og supplere dem med andre, naar han selv undersøger Muddermasserne. En Ting er paafaldende ved dem: de indeholde alle de smaa, lysbrydende Korn [X b, c], og de findes alle i Vand, som lugter af Svovlbrinte. Naar flere Fænomer i Naturen saaledes følges ad, er man tilbøjelig til at bringe dem i indbyrdes Aarsags- forhold; Cohn siger herom: »Jeg holder det ikke for usand- synligt, at de røde Organismer, hvis massevise Udvikling ovenfor er skildret, ere delagtige i Frigørelsen af Svovlbrinte- luften, lige saa fuldt som dette ved Iagttagelser fra alle Sider vides at være Tilfældet med Beggiatoerne. Allerede den Kendsgerning, at disse Væsener formaa at leve i Vand, der er mættet med den nævnte Luftart, beviser en Tilpasning til Livsbetingelser, som vilde være dræbende for de øvrige Planter og for Dyrene.« Paa de Steder, hvor den flade Strandbund er overvoxet med Beggiatoerne, synes ogsaa Fiskene at befinde sig ilde; i al Fald undgaa de dem, og dersom én eller anden ved Ebbens Indtræden skulde komme til at ligge i en lille Svovlbrinte-Pyt, kan man ofte iagttage, at den forgiftes af Vandet og dør. Fri Ilt, som for de fleste Væsener er en Nødvendighed til Aandedrættet. kan nemlig af kemiske Grunde ikke forekomme i svovlbrinteholdigt Vand; men de nævnte Bakterier maa altsaa kunne undvære Ilten; heri staa de da i Modsætning til den ovenfor behandlede Crenothrix i Vand- rørene. Vi have nu i Virkeligheden Undersøgelser, der tillade os ikke at blive staaende ved den oven omtalte Formodning, men at hæve denne til Sandsynlighed. Kemikeren Lothar Meyer har i 1863 vist, at Vand fra varme Svovlkilder i