Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

48 Syvende Kapitel. Bakteriernes Overgang i Luften. Vi komme nu til et temmelig vigtigt Spörgsmaal, nemlig hvorledes føres de i forraadnende Vædsker levende Bakterier igen op i Luften? Det vil for det første være klart, at Bakterierne kunne gaa over i Støvet derved, at Vædsken törrer ind; Blæsten eller andre mekaniske Aarsager ville da let kunne rive dem løs. Men et andet Spörgsmaal er, hvorvidt Bakterierne kunne direkte fra Vædsken føres op i Atmosfæren. Her have tvende Meninger gjort sig gældende, de eneste, om hvilke der for øvrigt kunne være Tale. Soyka i München har ment af sine Experimenter at kunne slutte, at en Luftström, der med en Hastighed af mindre end tre Centimetre i Sekundet stryger hen over Overfladen af en raadnende Vædske (i hans Forsøg anvendtes fortyndet Blod), formaaede at bortføre Bakterier af samme. Nägel i er derimod kommen til det stik modsatte Resultat; han betjente sig af en Vædske, der var langt mere tynd- flydende, nemlig V2 p. C. Kodextraktopløsning eller raadnende Urin. Det var hverken ham eller Buchner, med Hvem han arbejdede i Fællesskab, muligt at frembringe en Luftström af en saadan Styrke, at den kunde løsrive Bakterierne, hverken fra Vædskens horizontale Overflade eller fra de vaade Vægge i de Glasapparater, hvori Forsøgene anstilledes. Den Hastig- hed, hvormed Luftstrommen bevægede sig, var langt större end i Soykas Forsøg, i det den kunde bringes op til 10 og 20 Metre (□: c. 60 Fod) i Sekundet, saa at Luften altsaa med Stormvindens Fart strøg henover Vædskefladen. Det oven- nævnte Fluidum befandt sig i den første Böjning af et Glasrør omtrent formet som et W, i hvis anden Böjning en steriliseret