Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
65 siger, ikke selv »assimilere« denne; deres kulstofholdige Næring maa gives dem ad anden Vej, og de modtage den derfor til en vis Grad færdig dannet. Da alle saadanne kulstofholdige eller »organiske« Stoffer nødvendigvis maa forekomme enten i døde eller i levende Væsener, komme de ikke grönne Planter altsaa til at leve af disse; ere de henviste til døde, organiske Stoffer, som Tilfældet er med de fleste Paddehatte og Skimmelarter, kalder Naturforskeren dem Saprofyter; leve de paa eller i og tillige af levende Væsener, kalder han dem Snyltere eller Parasiter, saasom Skælroden ogGyvelkvæleren. Naar en Plante ikke indeholder Bladgrönt, kunne vi altsaa med Vished forudsige, at den heller ikke kan spalte Kul- syre ; fremdeles, naar den ikke kan det, maa den være enten Saprofyt eller Parasit, men netop disse to Leveveje ere Bak- teriernes; vi have jo allerede gennemgaaet Forraadnelsen, den mest udprægede saprofytiske Virksomhed man kan ønske sig, og skulle nu betragte Bakterierne som Snylteplanter. Medens de höjere Snyltesvampe sædvanlig optræde paa Planter og kun undtagelsesvis findes i de varmblodede Dyr, er det netop dette sidste, der er Regel hos de snyltende Bakterier; de udvikle sig nemlig bedst ved Varmegrader, som nærme sig den, vort eget Legeme har, altsaa 37 0 C., og en saadan kan ingen Plante byde dem. De snyltende Bakterier have mange naturligvis af Levemaaden betingede Overensstemmelser med Snyltedyrene; ligesom de ofte saa skæbnesvangre Gæster, vi kalde Indvoldsorme, hyppigst ere bundne til bestemte »Værter«, d. v. s. Dyr, i hvilke de kunne leve, saaledes gaar det ogsaa med Bakterierne; nær beslægtede Dyrearter (Værter) vise iden Henseende ofte en paafaldende Forske); man kender dødelige Bakterie-Sygdomme i Blodet af Husmus, som aldeles ikke angribe Markmus i ringeste Maade; ogsaa forskellige Individer af samme Art kunne være forholdsvis uimodtagelige, immune for samme Sygdom, saa at den saakaldte individuelle > Disposition« for Sygdomme kan være höjst forskellig; herpaa ville vi i det følgende faa Lejlighed til nærmere at gaa ind. Det, at en Bakterie snylter i vort Legeme, er altsaa en særegen Tilpasning i Levemaaden, som fra Begyndelsen af har Vore usynl. Fjender. 5