Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
siger, ikke selv »assimilere« denne; deres kulstofholdige Næring
maa gives dem ad anden Vej, og de modtage den derfor til
en vis Grad færdig dannet. Da alle saadanne kulstofholdige
eller »organiske« Stoffer nødvendigvis maa forekomme enten i
døde eller i levende Væsener, komme de ikke grönne Planter
altsaa til at leve af disse; ere de henviste til døde, organiske
Stoffer, som Tilfældet er med de fleste Paddehatte og
Skimmelarter, kalder Naturforskeren dem Saprofyter; leve
de paa eller i og tillige af levende Væsener, kalder han dem
Snyltere eller Parasiter, saasom Skælroden ogGyvelkvæleren.
Naar en Plante ikke indeholder Bladgrönt, kunne vi altsaa
med Vished forudsige, at den heller ikke kan spalte Kul-
syre ; fremdeles, naar den ikke kan det, maa den være enten
Saprofyt eller Parasit, men netop disse to Leveveje ere Bak-
teriernes; vi have jo allerede gennemgaaet Forraadnelsen, den
mest udprægede saprofytiske Virksomhed man kan ønske sig,
og skulle nu betragte Bakterierne som Snylteplanter.
Medens de höjere Snyltesvampe sædvanlig optræde paa
Planter og kun undtagelsesvis findes i de varmblodede Dyr,
er det netop dette sidste, der er Regel hos de snyltende Bakterier;
de udvikle sig nemlig bedst ved Varmegrader, som nærme sig
den, vort eget Legeme har, altsaa 37 0 C., og en saadan kan
ingen Plante byde dem. De snyltende Bakterier have mange
naturligvis af Levemaaden betingede Overensstemmelser med
Snyltedyrene; ligesom de ofte saa skæbnesvangre Gæster, vi
kalde Indvoldsorme, hyppigst ere bundne til bestemte »Værter«,
d. v. s. Dyr, i hvilke de kunne leve, saaledes gaar det ogsaa
med Bakterierne; nær beslægtede Dyrearter (Værter) vise iden
Henseende ofte en paafaldende Forske); man kender dødelige
Bakterie-Sygdomme i Blodet af Husmus, som aldeles ikke
angribe Markmus i ringeste Maade; ogsaa forskellige Individer
af samme Art kunne være forholdsvis uimodtagelige, immune
for samme Sygdom, saa at den saakaldte individuelle > Disposition«
for Sygdomme kan være höjst forskellig; herpaa ville vi i det
følgende faa Lejlighed til nærmere at gaa ind.
Det, at en Bakterie snylter i vort Legeme, er altsaa en
særegen Tilpasning i Levemaaden, som fra Begyndelsen af har
Vore usynl. Fjender. 5