Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

5 (uurt Iernforilte", idet nemlig Syrens Navn sættes som Adjektiv til Basens. Di gaae dernæst over til Chlorfo rbindelserne. I disse er den forskjellige Charakteer langtfra saa fremtrædende, som i Ilterne. De sieste' vise sig som mecT eller mindre indifferente, idet Affiniteten mellem dem indbyrdes kun er ringe. Knn med Brinten danner Chloret en bestemt Syre, Chlorbrintesyre. Med de stærkere positive Grundstoffer danner Chloret Forbindelser, / som have nogen ydre Lighed med Saltene, men disse ere dog forskjellige fra hine i deres chemiske Egenskaber og ere Forbin- delser af anden Orden. Chlorforbindelserne forene sig imidlertid til dobbelte Chlorforbindelser, s. Ex. Chlorkalinm-ChlormagniUM, hvor ChlorkaliUM danner Forbindelsens positive Led. Chlor- brinten danner ikke Dobbeltforbindelser med de evrige Chlorfor- bindelser. (Chlorets Foreninger med Ilt henhore naturligviis nnder den foregaaende Klasse). Svovlforbindelserne ere ligesom Ilterne enten Sy- rer, indifferente Stoffer eller Baser. Den vigtigste Syre cv, ligesom ved Chloret, Brintforbindelsen, men fonti en denne fin- des flere andre. Svovl-Baser dannes især ved Forening med de mecst positive Stoffer, s. Ex. Kalmm, Barium. De fnvc Svovlforbindelser forene sig med Svovlbaserne til Svovlsalte, f. Ex. svovlbrinteftlurt Svovlbarium. Som Exempler paa de anførte Klasser af Forbindelser kunne nævnes: Kalk, som er Calciumilte, Sand Kiselsyre, brændt Gibs svovlsuur Kalk, Kridt kulsuiir Kalk, Potaske kulsmirt Kali, Kogsalt Chlornatrmm og Zinnober Svovlqviksolv. Forbindelsernes qvantrtative Sammenscetning. I det Foregaaende have vi feet, at Grundstoffer forene sig kil Forbindelser, og disse atter til mere sammensatte Stoffer; vi ville nu Undersøge den Rolle, Vægtforholdene spille ved de chemifle Foreninger. Alle chemiske Foreninger foregaae ester bestemte Vægtforhold, som afhænge af Love, der udmærke sig