Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1850

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: 546 Tho TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000113

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
18 Ved Blanding af Svovlsyre med Vand frigjores en stor Mængde Varme, hvilket hidrorer fra ben stærke Tiltrækning, Syren Udover paa Vandet. Svovlsyren er en meget stærk Syre og af den yderste Vigtighed, idet de fleste chemifle Præparater, baade de, der findes i Chemikerens Laboratorium, og de, som tilvirkes for det daglige Liv, enten direkte eller indirekte tilbere- des ved Hjælp af Svovlsyren. Pi ville strax see Exempler derpaa. Svovlsyren ilter mange Metaller; anvendes ben i koncen- treret Tilstand, da er Virkningen den, at een Deel af Syren afgiver Ilt til Metallet, som derved iltes, idet den selv af- iltes til Svovlsyrling, medens den dannede Base, Metaliltet, træder i Forening med en anden Deel Svovlsyre til et svovl- suurt Salt. Saaledes virker Svovlsyren paa Kobber, Sold og Qviksolv. Virkningen kan Udtrykkes ved folgende Schema: ! Cu ) 8 o -! o n 1-8O3 / Ved to Atomer Svovlsyres Indvirkning paa eet Atom Kobber dannes altsaa eet Atom Svovlsyrling, S O'2, og eet Atom svovl- suurt Kobberilte, Cu O + S o3. Vandet, som den concentrerede Syre indeholder, er Udeladt i Schemaet, da det ikke deeltager i Vexelvirkningen. Indvirkningen af Syren paa Metallet skeer forst ved dens Kogepunkt. Dell fortyndede Syre ilter blandt Andet Jern og Zink; men Virkningen er her en anden, idet nemlig Vandet bliver decomponeret, saaledes, at dets Ilt forener sig med Metallet, hvis Ilte da træder i Forening med Svovlsyren, medens Vandets Brint udvikler sig i Luftform. ip o o S O3 / Resten af Vandet, som den fortyndede Syre indeholder, er ikke medtagen i Schemaet, da den ikke indgaaer i Vexelvirkningen.