Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

23 Forbindelser med andre have megen Lighed med Phosphorets tilsvarende Forbindelser. Uagtet den store Forskjel imellem Phos- phorets og disse to Stoffers physiske Egenskaber, vift dog deres Forbindelser den samme chemiske Charakteer, og de ndgjore een Klasse, ligesom Svovl, Selen og Tellur. Phosphoret er opstillet som Repræsentant; deres vigtigste Ilter crc sammensatte som Phosphorets, og deres almindelige Formel er R2 O5, R2 O3, R- O; men medens Phosphoret kun viste svag Affinitet til Svovl, fremtræder den hos disse mere bestemt, og deres Svovl- forbindelser ere sammensatte analoge med Ilterne, nemlig R2 8-> og R- S3. Disse Svovlforbindelser fremtræde med en stærk negativ Charakteer og forholde sig som Syrer mod andre Svovl- forbindelser, med hvilke de danne de tidligere omtalte Svovl- salte, s. Ex. 3 Na2 S + Sb2 S5 og 3 Ag2 S + As*2 S3. Med Brint danne de ligesom Phosphoret luftformige Forbindelser, sammensatte efter Formlen R- H®. I fri Tilstand ere Arsenik og Antimon metalliske Legemer, der ere flygtige ved hoiere Varme. Alle Arsenikforbindelser ere i storre eller mindre Grad stærke Gifter, af hvilke Arseniksyrling (Rottekrudt) er bcfjenbt Kulstof. I fri Tilstand forekommer Kulstoffet i Naturen deels som Diamant, deels som Graphit (Blyant). Diamanten er gjennem- sigtig, Ufarvet, har en Vægtfylde 3,5 og er det haardeste Le- geme, hvorimod Graphiten er mgjennemsigtig, af metallisk Ydre, bar en Vægtfylde 2,1 og er meget blod. De krystallisere sor- stjelligt, hiin i det sphæroedriske, denne i det rhomboedrifte System, og Kulstoffet er altsaa dimorph, o: det krystalli- serer i to Former, som ikke kunne henfores til samme Grund- form; et lignende Forhold sorekommer ved Svovlet. Forbindel- ser af Kulstof ere meget hyppige, og saaledes indeholde alle Dyr og Plantestoffer Kulstof; dette kan udskilles af dem, om end i en mindre rem Tilstand, ved ©løbning, hvorved Kullet bliver tilbage med de ikke flygtige Bestanddele (Asken) og kaldes da Trækul, Beenknl o. s. v.