Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1850

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: 546 Tho TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000113

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
25 ring. De kulsure Salte as andre Baser end Kali og Natron dannes let ved cn dobbelt Decomposition; kun enkelte Baser, nemlig de, som ere sammensatte R- 03, have ingen eller fun ringe Tiltrækning til Kulsyren. Deus Salte, incb Undtagelse af Kali- og Natronsaltet, decomponeres i Glodheden til Kulsyre og Metalilte, og de crc nentrale, naar Forholdet mellem Iltmæng- dcrne i Syre og Base er som 2:1. Knlilte, C O, kan erholdes, ved at lede Kulsyre over stærkt glsdende Kul, hvorved den vil optage ligesaameget Kul, som den allerede indeholder. Det er cit indifferent Luft, som antændt kan forbrænde med blaa Flamme til Kulsyre. Kulstof forener sig med Brint i flere Forhold, men vi ville her kun omtale to: C H'2, Kulforbnute (oliedannende Gas, tung Kulbrinte), og C II4, Knltvebrinte (Sumpgas, let Kulbrinte). KUlforbrinte, CH2, cr cn Luft af en Vægtfylde 0,98; den kan brænde og danner derved Kulsyre og Vand. Det cr denne Lust, man i Almindelighed anvender til Gasbelysning, og til dette Diemcd fremstiller man den ved Ophedning af Steenkul. Disse bestaae nemlig for storste Delen af Kul, Brint og Ilt, som vod Opvarmning i Hovedsagen danne Kulbrinte og Vand. Renere erholder man den ved Decomposition af Viinaand ved Svovl- syre, hvor da Virkningen er folgende: Viinaanden, som er sam- mensat efter Formlen C- H6 O, deler sig ved Svovlsyrens Ind- virkning i C - II1 og IP O, det er Kulbrinte og Vand. Raar den tunge Kulbrinte ledes igjennem ct glodende Nor, afsætter den Halvdelen af sitKnl og danner derved ben lette Kalb ri nte. Denne har cn Vægtfylde 0,56 og giver ved Forbrændingen ct langt svagere Lys. Dens Navn Snmpgas hidrører fra, at den udvikler sig i sumpige Egne ved Træets Forraadnelse. Med Svovl kan Kulstoffet forenes, ved at lede Svovldampe over hvidglødende Kul; det erholdte Svovlkulstof er sam- menfat C S2, altsaa analog med Kulsyren, er cn Vædske med cn hoist Ubehagelig Lagt og koger ved 42°. Qvcrlstoffet. kvælstoffet cr cn Luft uden fremtrædende Egenskaber; dct cr næsten Uimodtageligt for andre Stoffers dire sic Paavirkmug,