Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1850

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: 546 Tho TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000113

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
3G opløseligt i koldt, men lettere opløseligt i varmt Vand. Man fremstiller den derfor i Almindelighed af det sure borsure Na- tron, ved til en kogende concentreret Oplosning af dette Sall at sætte Saltsyre; der vil derved dannes Chlornatrimn, som er lige let opløseligt i koldt og i varmt Vand, og Borsyre, som nd- krystalliserer ved Afkjolingen; folgende Schema viser Decom- positionen: O Na2 2 BO3 Cl2 IP Borsyren, 13 O3, krystalliserer i Forbindelse med Vand, men ved Smeltning afgiver den dette og er da en glaslignende, ikke flygtig Masse. Boret kan forene sig med Chlor og med Fluor, men For- billdelserne frembyde Intet af speciel Interesse. Kisel og Titan. Kisel og Titan crc faste, usmeltelige Stoffer; hunt er et brmmt Pulver, dette kan derimod erholdes krystalliseret i rode Terninger. De have som Grnndstoffer kun ringe Interesse; ben vigtigste Forbindelse er Iltet, hvis Formel er K O^. J Naturen forekomme Kisel syren og Tit a nsy ren deels i fri Lilstand, heels i Forbindelse med Baser, og ere overordentlig udbredte Stoffer. Den frie Kiselsyre kaldes Bjergkrystal, Tvarts, Sand o.s.v. Den naturlige Titansyre bærer Navnet Nutil, Anatas, Brookit, og er det eneste hidtil kjendte trimorphe Stof. Af disse Syrers Salte ere de kiselsure uden Sammenligning de vigtigste, de danne cu Hovedbestand deel af Jordskorpen; &cr, Feltspath, Glimmer o. s. v. ere Salte af Kiselsyren med for* (fjeUige Baser. — Begge Syrerne vise i s o m e ri ske Tilstande, hvor- ved forstaaes det Phænomen, at en Forbindelse Uden at forandre sin qvantitative S ammensætning kan frem- iræde med væsentligt forskjellige Egenskaber. Saa- Ledes, som Syrerne forekomme i Naturen, ere de kohærente o: