Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

3) Af neutrale Salte: a) alle Salte med Kali, Natron eller Ammoniak som Base (Undtagen de flnskiselsure). b) alle salpeters Ure (svovlundcrsure, chlorsnre, phos- phorundersyrlige, salpetersyrlige og manganoversure) Salte. c) de svovlsure (mangansure og svovlllndersyrlige) Salte, undtagen af Blyilte, Baryt og Strontian. 4) de fleste su re Salte, hvorimod de basiske Salte fom oftest ere uoploselige. — De Forbindelser, hvori Grundstofferne forekomme i Natn- ren, og hvoraf Chemikeren deels skal Udskille disse, deels danne deres Forbindelser, ere af meget forskjellig Art; saaledes fore- kommer Guldet stedse som Metal, Tinnet hyppigt som Ilte, Blyet som Svovlbly, Natriumet som Chlorforbindclse, Kalken som kulsuurt Salt, Baryten som svovlsnurt Salt og Leerjorden som kiselsUUr Leerjord, og derfor er det klart, at man maa vælge forskjellige Methoder til Udskilning af de respective Grund- stoffer af deres naturlige Forbindelser, som stedse maae danne Udgangspunktet. Dog gaae de forskjellige Methoder, som senere specielt skulle omtales ved ethvert enkelt Grnndstof, nærmest nd paa at fremstille enten ct Ilte, ct kulsuurt Salt eller en Chlor- sorbindelse. Mange Ilter og knlsure Salte rednceres nemlig ved Glødning med Knl eller i en Strom as Brint, idet Metallet ftigjores, medens Ilten eller Knlsyren gaaer bort som Vand eller Killilte; som Exempler kunne anfores Jernilte, Kobberilte, kulsuurt Kali. Temperaturen, der er nødvendig, for at Reduktio- nen kan foregaae, retfer sig for endeel efter Iltens Affinitet til G ni ud stoffet, der hos enkelte Ilter er saa svag, at den allerede ophæves ved en Opvarmning Uden Tilstedeværelse af Knl eller Brint, hvilket er Tilfælde med Ilterne af Gnld, Platin, Solo og Qviksolv (ædle Metaller). I andre Ilter er derimod Ilten saa stærkt bunden tit Metallet, at de ikke kunne reduceres paa denne Maade, og da benytter man sig ofte af Elektrisiteten for at hæve Forbin- delsen. Man Udsætter i dette Tilfælde Forbindelsen for en elek-