Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1850

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: 546 Tho TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000113

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
66 over 300°, atter ilter sig og derved brænder, naar det svagt opvarmet udsættes for Luftens Indvirkning. Af Jernets Chlorsorbindelser erholdes For chloret, FeCl®, ved Oplosning af Jern i Saltsyre; Tvechloret, Fe2 Cl<;, af Metallet ved Oplosning i Kongevand eller af Ierntveilte ved Decomposition med Saltsyre.— As Svovlforbindelserne ere de, der svare til Foril- terne, de vigtigste; Mn S er kjodrodt. Fe S derimod sort. De decomponeres begge af fortyndede Syrer Under Svovlbrintudvik- ling, og derfor bundfældes disse Ilters Salte ikke ved Svovl- brint, naar Oplosningen er fimr. Jern for svovle fremstilles som oftest ved at lade hvidglødende Jern paavirkes af Svovl; det anvendes meget til Udvikling af Svovlbrint, som er et for Chemikeren Uundværligt Bundsældningsmiddel. I Naturen forekommer et Svovljern, Fe S- (Svovlkiis), som er noploseligt i Syrer; opvarmet til Glødning afgiver det den ene Halvdeel af sin Svovlmængde, og paa denne Maade vindes endeel Svovl. Naar det tilbageblevne Svovljern Ud- sættes for tin ft og Fugtighed, indsuger det efterhaanden Ilt og danner derved svovlstiurt Jernforilte, nemlig Fe S 4- O4 = FeO 4- SO3; og en stor Deel af den i Handelen forekommende Jernvitriol fremstilles paa dcnne Maade. Jernet cr mærkeligt ved fin overordentlige Udbredelse i Naturen, og der cr kun faa Mineralier, hvori man ikke kan eftervise smaa Qvantiteter Jern. — Leerjord, Mangantveilte, Chromtveilte og Iern- tveilte, alle sammensatte ester Formlen R- O3, frembyde saa- vel i fri Tilstand, som i deres Forbindelser megen Lighed. Bi træffe ved disse Ilter kun meget svag Tiltrækning til Kulsyre, og de bundfældes derfor som Ilter af deres opløselige Salte ved kulsuurt Natron; de saaledes udskilte Ilter ere Hydrater og letoploselrge i Svovlsyre og Saltsyre; men, naar de op- varmes, Uddrives Vandet, og Ilterne gaae over i en anden isomerisk Tilstand, i hvilken de ere meget tungtoploselige. Denne Overgang viser sig især smukt ved Chromiltet derved, at hele Massen i Overgangsoieblikket bliver glodende. Endvidere frem- byde disse Ilter i deres eensartede Forbindelser isomorphe