Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1850
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: 546 Tho TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000113
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
over 300°, atter ilter sig og derved brænder, naar det svagt
opvarmet udsættes for Luftens Indvirkning.
Af Jernets Chlorsorbindelser erholdes For chloret, FeCl®,
ved Oplosning af Jern i Saltsyre; Tvechloret, Fe2 Cl<;, af
Metallet ved Oplosning i Kongevand eller af Ierntveilte ved
Decomposition med Saltsyre.—
As Svovlforbindelserne ere de, der svare til Foril-
terne, de vigtigste; Mn S er kjodrodt. Fe S derimod sort. De
decomponeres begge af fortyndede Syrer Under Svovlbrintudvik-
ling, og derfor bundfældes disse Ilters Salte ikke ved Svovl-
brint, naar Oplosningen er fimr. Jern for svovle fremstilles
som oftest ved at lade hvidglødende Jern paavirkes af Svovl;
det anvendes meget til Udvikling af Svovlbrint, som er et for
Chemikeren Uundværligt Bundsældningsmiddel.
I Naturen forekommer et Svovljern, Fe S- (Svovlkiis),
som er noploseligt i Syrer; opvarmet til Glødning afgiver det
den ene Halvdeel af sin Svovlmængde, og paa denne Maade
vindes endeel Svovl. Naar det tilbageblevne Svovljern Ud-
sættes for tin ft og Fugtighed, indsuger det efterhaanden Ilt og
danner derved svovlstiurt Jernforilte, nemlig Fe S 4- O4 =
FeO 4- SO3; og en stor Deel af den i Handelen forekommende
Jernvitriol fremstilles paa dcnne Maade. Jernet cr mærkeligt
ved fin overordentlige Udbredelse i Naturen, og der cr kun faa
Mineralier, hvori man ikke kan eftervise smaa Qvantiteter
Jern. —
Leerjord, Mangantveilte, Chromtveilte og Iern-
tveilte, alle sammensatte ester Formlen R- O3, frembyde saa-
vel i fri Tilstand, som i deres Forbindelser megen Lighed. Bi
træffe ved disse Ilter kun meget svag Tiltrækning til Kulsyre,
og de bundfældes derfor som Ilter af deres opløselige Salte
ved kulsuurt Natron; de saaledes udskilte Ilter ere Hydrater
og letoploselrge i Svovlsyre og Saltsyre; men, naar de op-
varmes, Uddrives Vandet, og Ilterne gaae over i en anden
isomerisk Tilstand, i hvilken de ere meget tungtoploselige. Denne
Overgang viser sig især smukt ved Chromiltet derved, at hele
Massen i Overgangsoieblikket bliver glodende. Endvidere frem-
byde disse Ilter i deres eensartede Forbindelser isomorphe