Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

74 det forste danner Tinforchlor, Sn CP, det andet derimod Tin- tvechlor, Sn Cl4. Af Tinforchlor fremstilles Tinforiltehydrat ved Bundfældning med kttlsuurt Natron; Kulsyren gaaer bort i Luft- form; thi Tinilterne have ingen Tiltrækning til Kulsyre. Op- varmes Tinforiltehydrat Udelukket fra Luften, afgiver det sit Hydratvand og er da et Imuint Pulver; men opvarmet i Luften brænder det hurtigt til Tintveilte. Tiuforilte er en svag Base, og dets Salte ilte sig let i Luften. Tintveilte har en vaklende Charakteer og optræder snart som Syre, snart som Base og viser isomeriske Forskjelligheder. Det af Tintvechloret bundfældede Timlte er opløseligt i Svovlsyre og Salpetersyre; derimod er det ved Tinnets Iltning ved Salpetersyre dannede Tintveilte nop- loseligt i disse Syrer. Tinforchlor krystalliserer i Forening med Vand og er en Handelsvare, Tinsalt. Svovlforbindelserne svare til Chlorfor- bindelserne og kunne fremstilles ved en BUndfældmng af disses vandholbende Oplosninger ved Svovlbrint. Med Kobber danner Tin sorskjellige Legeringer: Klokke- metal, Speilmetal og Kanonmetal; endvidere de sorskjellige Bronzer, som desilden indeholde Zink og Bly. Med Bly eller Bismuth og Bly danner Tinnet letsmeltelige Legeringer. Q v i k s o l v. De Metaller, som vi nu have tilbage at omtale, have den Egenskab fælles, at deres Ilter afiltes ved en Opvarmning. Man benævner dem ædle Metaller. Qviksolvet staaer paa Grændsen; thi vel ophæves dets Affinitet til Ilten ved en stærk Opvarmning, men ved lavere Varme ilter det sig let. I Naturen findes metallisk Qviksolv, men den hyppigste Malm er Svovlqviksolvet, Zinnober. Af denne fremstilles Qvik- solvet ved en Glødning med Kalk, hvorved Metallet destillerer over; dette er, som bekjendt, et ved almindelig Temperatur fly- dende Metal, hvis Smeltepunkt ligger ved ~ 40°; ved 360° koger det og kan overdestillcres. Det har en Vægtfylde af 13,6. Oviksolvet har to Ilter: et Forilte, Hg- O, og et Tveilte,