Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1850
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: 546 Tho TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000113
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
so
forst'jellige Egenskaber, saa er denne Forskjel dog ingenlunde saa
stor, som imellem Brint og Phosphor eller imellem Phos-
phor og Chlor. Metallerne cre at betragte som en stor
Klasse af GrUndstoffer med almindelige Egenskaber og en
almindelig Charakteer, men hvis Elementer afvige ved spe-
cielle chemiske Forskjelligheder; vi fjende saadanne Klasser alle-
rede fra de syredannende Stoffer, f. Ex. Fluor, Chlor, Brom,
Jod, (Cyan, Amid); Svovl, Sellen, Tellur o. s. v. Men Me-
tallernes Antal er langt betydeligere og tillade derfor en Klas-
sisication i Underafdelinger, saaledes, som det for endeel er skeet
i det Foregaaende.
Forbindelser imellem Metallerne indbyrdes kaldes Lege-
ringer. For at en Legering skal betragtes som en chemist
Forbindelse, chemist Legering, er det nødvendigt, at Metal-
lerne ere tilstede efter Multipla af deres Atomtal. Er derimod
Metallernes Mængde mere vilkaarlig, opstaae Blandings-
legeringer. Disse ere da at betragte som en Oplosning af
en chemist Legering i det Metal, som er tilstede i Oversknd.
Chemiske Legeringer ere i Almindelighed ff jer c, haarde, krystal-
linske i Brilddet og have et lavere og et constant Smeltepnnkt.
Blandingslegeringer ere derimod stærke, seige og have Udskil-
lingspUnkter, det vil sige, den smeltede Legering storkner ikke
pludselig, men Størkningen foregaaer partielt ved sorskjellige
Varmegrader, idet nemlig den opløste chemiske Legering og det
i Overflud tilstedeværende Metal størkne hver for sig til forskjel-
lige Tider. Saadanne Legeringer blive som oftest grødagtige,
inden de fttld skændigt stivne.
Exempler Paa chemiske Legeringer ere:
Kobber og Zink Zn Cu2, Messing
Zn Cu, Prindsmetal
Kobber og Tin.............Cu4 Sn, Speilmetal
Bly og Tin................Pb3 Sn7, Schnell
Kobber og Nikkel..........Ni Cu
Kobber, Nikkel og Zink . . Ni Cu + Zn Cu, Nysolv
Jern og Tin...............Fe3 kn
Oviksolv og Selv..........Ag*2 Hg2, Amalgam