Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

85 Vi have tidligere betragtet de sure Salte som Dobbeltsalte, i hvilke Vandet spiller den ene Bases Rolle, og de basiske Salte som neutrale, hvor Overskuddet as Basen spiller Krystalvandets Rolle, og ville derfor nn nærmere paavise, hvad der taler for denne Mening. Saltets Formel Rumfvlde KW, S03 + H20, SO3 . . . . 6,89 K20, SO3 + MgO, SO3 . . . . 6,93 AmW, S03 + IPO, SO3 . . . . 8,19 AmW, SO3 + ZnO, SO3 . . . . 8,21 Zn 0, S O3 + / 3 Zn . . 9,47 l 4 H20 ' ' ZnO, SO3 +7H2 0 . . . . . 9,28 Det fremgaaer tydeligt af foregaaende Sammenstilling, at Num- fylden bliver Uforandret derved, at Magnesia i det svovlsure Kali-Magnesia er blevet erstattet ved Vand i det jure svovlsure Kali; ligeledes, at Zinkilte og Vand træde i hinandens Sted i de derpaa folgende Exempler, nden at Rtlmfylden forandres, hvilket tyder paa, at deres atomistiske Formel maa være den samme. — Saaledes have vi altsaa ved de faste Stoffer paa- viist, ligesom tidligere ved Luftarterne, at Vægtfylden og altsaa dermed Forbindelsernes RUmfang er en FUnktion as Atomtallet, og man kan opstille den almindelige Lov, at ved ee nsarte de Forbindelser, Luftarter eller isomorphe Stoffer, staaer Bægtfylden i ligefrem Forhold til Atomtal- lene. Det vil fore os for vidt her at nndersoge det Forhold, der finder Sted imellem de forfljellige Forbindelsers Rumfylde og deres chemiske Sammensætning; vi standse her i denne Be- tragtning, for at henvende vor Opmærksomhed paa et andet Phænomen, der note er sammenhængende med Atomtallet, nem- lig Varmefylden. Med Hensyn til denne gjælder den almindelige Lov, at ved eensartede Forbindelser staaer Atomtallet i omvendt Forhold til Varmefylden. Produktet as Var- mefylden med Atomtallet er altsaa en constant Størrelse, og man kommer til det interessante ResUltat, at Atomet (den Vægt, som