Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1850

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: 546 Tho TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000113

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
90 drag af Chlorets Tal bliver Atomtallet for Kalium altsaa = 246,5 og for Natrium = 145,5. Mellem Magnesiarcekken og Barytrækken er Kalken Over- gangsleddet; denne danner nemlig nogle Forbindelser, der ere isomorphe med Magnesiarækkens Former, andre derimod ere iso- morphe med Barytrækken; denne Række maa altsaa have samme atomistiske Sammensætning, som hiin, og dens Formel være RO. Atomvægten bestemmes dernæst ganske paa samme Maade, som for Kalium. Blyets Atomvægt kan bestemmes ligefrem ved Afiltning af Blyiltet. Phosphor, Arsenik og Antimon danne ligeledes isomorphe Forbindelser, og disse maae altsaa have samme Formel. Zltmcrngden i de forfljellige Ilter forholder sig som 1:3:5; der er altsaa fim Spergsmaal, om det er 1 eller 2 Atomer, som forene sig med de anførte Iltatomer. Vi tage her vor Tilflngt til Arse- nikkens og Antimonets Varmefylde, der angive os, at disse Il- ter indeholde 2 Atomer af det positive Led, og derved er da disse Stoffers Tal let bestemt. De her fremsatte Exempler ville være tilstrækkelige til at vise Maaden hvorpaa Atomtallene bestemmes. — Hermed have vi da gjennemgaaet de vigtigste Afsnit i den Deel af Chemien, som her sknlde afhandles. Vi have lært en- deel forfljelligartede GrUndstoffer at kjende og sect mange Exempler paa deres Forbindelser, vi have omtalt Maaden, hvor- paa disse dannes, og hvorledes de atter knnne adskilles. Men der knnde opkastes det Sporgsmaal, hvilke de Kræfter ere, der bestemme Forbindelser og Adskillelser, og til hvilke Stofferne skylde deres forfljellige Charakteer. Vi ville ikke indlade os paa en spekulativ Undersøgelse af dette Punkt; vi kjende ikke Kræfternes egentlige Natur, erkjende kun deres Tilstedeværelse i deres Virkninger, og flutte fra disse tilbage til hines Væsen. Men vi lsavo -alt grnndede Formodninger om, at de chemiske Kræfter ikke ere nye og ufjenMc, men tidligere iagttagne Virk- somheder, der her sremtræde under en anden Form. Thi naar vi erindre os, at andre Dele af NatUrvidenskaben paavise den nøie Forbindelse imellem de Kræfter, vi kalde Varme, Lys,