Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1850
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: 546 Tho TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000113
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
drag af Chlorets Tal bliver Atomtallet for Kalium altsaa
= 246,5 og for Natrium = 145,5.
Mellem Magnesiarcekken og Barytrækken er Kalken Over-
gangsleddet; denne danner nemlig nogle Forbindelser, der ere
isomorphe med Magnesiarækkens Former, andre derimod ere iso-
morphe med Barytrækken; denne Række maa altsaa have samme
atomistiske Sammensætning, som hiin, og dens Formel være
RO. Atomvægten bestemmes dernæst ganske paa samme Maade,
som for Kalium. Blyets Atomvægt kan bestemmes ligefrem
ved Afiltning af Blyiltet.
Phosphor, Arsenik og Antimon danne ligeledes isomorphe
Forbindelser, og disse maae altsaa have samme Formel. Zltmcrngden
i de forfljellige Ilter forholder sig som 1:3:5; der er altsaa
fim Spergsmaal, om det er 1 eller 2 Atomer, som forene sig
med de anførte Iltatomer. Vi tage her vor Tilflngt til Arse-
nikkens og Antimonets Varmefylde, der angive os, at disse Il-
ter indeholde 2 Atomer af det positive Led, og derved er da
disse Stoffers Tal let bestemt.
De her fremsatte Exempler ville være tilstrækkelige til at
vise Maaden hvorpaa Atomtallene bestemmes. —
Hermed have vi da gjennemgaaet de vigtigste Afsnit i den
Deel af Chemien, som her sknlde afhandles. Vi have lært en-
deel forfljelligartede GrUndstoffer at kjende og sect mange
Exempler paa deres Forbindelser, vi have omtalt Maaden, hvor-
paa disse dannes, og hvorledes de atter knnne adskilles. Men
der knnde opkastes det Sporgsmaal, hvilke de Kræfter ere, der
bestemme Forbindelser og Adskillelser, og til hvilke Stofferne
skylde deres forfljellige Charakteer. Vi ville ikke indlade os
paa en spekulativ Undersøgelse af dette Punkt; vi kjende ikke
Kræfternes egentlige Natur, erkjende kun deres Tilstedeværelse i
deres Virkninger, og flutte fra disse tilbage til hines Væsen.
Men vi lsavo -alt grnndede Formodninger om, at de chemiske
Kræfter ikke ere nye og ufjenMc, men tidligere iagttagne Virk-
somheder, der her sremtræde under en anden Form. Thi naar
vi erindre os, at andre Dele af NatUrvidenskaben paavise den
nøie Forbindelse imellem de Kræfter, vi kalde Varme, Lys,