Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

162 Jordklodens Bjerge og Sletter. fra det egentlige Thibet. Vi maatte derfor blive tre Dage der paa Stedet, men sogte saavidt muligt at gjore os Opholdet nyttigt ved at samle en stor Mængde interessante Forsteninger fra den silurifle Tid indtil Juratiden". „For at fluffe vor Wresvagts Aarvaagenhed gav vi os paa Vei til Niti, og efterat have holdt Rast den 16de Juli forsøgte vi derpaa at uudslippe Natten derefter. Opbrudet fra Leiren ftete i al Stilhed, vi medtog knn fire Ryttere og fire med den nød- vendigste Proviant og de uundværligste Instrumenter belæssede Heste og marscherede derpaa hele Natten og hele den paafolgeude Dag indtil om Aftenen, da vi naaede det ved Alluvialdannelser opstaaede flade Sletteland i den store Satledgedal. Vi troede os allerede i fuldkommen Sikkerhed og vare netop i Begreb med at opslaae vor Natteleir i en lille Sidedal, da vi til vor store Wrgrelse saae vore Bevogtere komme ansættende i fnld Galop for at ind- hente os. Mani randede os meget ivrigt til ikke at lade dem mærke vor Uro. Da de kom nærmere, talte og gestikulerede de meget heftigt, og de to forste gjorde endog Mine til at ville gribe vore Heste ved Toilerne. Et Par kraftige og velrettede Slag af vore Jagtridepidske, der traf dem tvers over Ansigtet, bragte dem imidlertid strax til at trække sig tilbage og paa andre Tanker. De sprang nemlig nn af Hestene, hilste os paa Orientalernes Maneer og forsikkrede, at de vare vore Venner, (vi havde givet dem nogle Rupier i Laptel), men at de havde modtaget streng Befaling til bestandig at holde Die med os. Som Grunden til deuue Be- faliug foregav de Krigen med Nepal og Autoriteternes Frygt for at blive drague til Ansvar, hvis vi sknlde komme til at lide nogen Overlast af Rovere. Vi sendte derfor Bud til Daba for at an- mode den derværende thibetanske Gonvernor om at komme og træffe en nærmere Overeenskomst med os, men han undskyldte sig den næste Dag ved sin fornemste Sekretær med, at han for Tiden var fravareude. Det var os saaledes aldeles umuligt at trænge frem indtil Mansarawr, men vi haabede derimod nok at knune staffe os Adgang til Gartok i den ovre Jnbusdal. Efter vidt- løftige Underhandlinger, der jævnlig maatte støttes ved Rupier, Brændeviiu o. s. v. lykkedes det ogsaa endelig at erholde Tilladelse