Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

188 Jordklodens Bjerge og Sletter. I de saakaldte Erosionsdale (Fup 25) fremtræder Vandets Evne til at udhule Jordbunden og til nafhængig af Bjerges Til- stedeværelse ogsaa at frembringe Dalfordybninger i flade Sletteegne paa en endnu mere udpræget Maade. Floddalene i saadanne Egne skyldes nemlig som oftest Bandets langsomt men uophørligt løsnende og udhulende Kraft, idet Strømmen lidt efter lidt bortriver de overste Lag og graver sig ned til de dybere. Fig. 25. Dalenes Dannelse beroer saaledes fra et geologisk Synspunkt paa Betingelser af eu meget forskjellig Art. Paa nogle Steder- har Jordskorpen afvexlende hævet og sænket sig bolgeformigt, paa andre er deu veo mægtige Jordrystelser bleven sprængt og sønder- revet i en storre eller mindre Dybde. Hist have vulkanske Udbrud adskilt og fjernet Jordlag, der tidligere udgjorde een eneste sammen- hængende Masse, fra hinanden, her have Vandstromme uophørligt tæret og gnavet paa Jordbunden, over hvilken deres Vei gik, og derved tilsidst skaaret sig dybe Flodleier i det flade Sletteland. Det er disse forstjellige Momenter, der tilsammen have bidraget til at give Jordoverfladen det ejendommelige og ideligt vexlende Ud- seende, deu nutildags frembyder. Geographerne inddele Dalene efter et andet Princip, idet de nemlig gaae ud fra deres forstjellige Beliggenhed i det dem ind- fattende Gjergsystem. Naar en Dal saaledes ligger mellem to i Systemets Hovedretning løbende Bjergkjæder, kaldes den en Længde- dal, medens man ved en Tverdnl forstaaer en saadan, som omgives af to fra Hovedstroget under en Vinkel udgaaende Sidegrene. Som Exempler paa den førstnævnte Slags kunne vi anføre Rhonedalen, der adstiller Jurakjæden fra Alperne, og fra hvilken der udgaaer flere Tverdale nemlig Donbs-, Jsere- og Durancedalen paa den venstre Side og Gard- og Ardochedalen paa den hoire. Rhin- dalen er ogsaa et charakteristift Exempel paa en Længdedal.