Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 191 „Af alle de Bjergpasser, jeg hidtil har seet, er dette uden Sam- menligning det meest imponerende. To mægtige Klippevægge hæve sig næsten lige til Grændsen sor den evige Snee lodret i Veiret og begrændse en snever Kloft, gjennem hvilken en skummende og rasende Elv, der hvert Dieblik standses i sit Lob ved mægtige, fra de tilstødende Bjergtoppe nedstyrtede Klippeblokke, vælter sig nedefter. Veien, der fører gjennem denne Kloft, er paa mange Steder neppe ti Fod bred, og ikke sjelden har man endog for blot at opnaae dette maattet sprænge store Stykker ud af den lodrette Klippevæg, der derfor paa flere Steder som en fritstaaende Halvbue hvcelver sig ud over den smalle Sti. Det er ikke muligt for nogen Pen at give en naturtro Forestilling om den vilde og ophoiede Storhed, der udmærker dette Pas, et uindtageligt Thermopylæ, der paa denne Kant fuldstændig behersker Adgangen fra Europa til Asien og derfor i militær Henseende er et hsist vigtigt Punkt at være i Besiddelse af". Taurusbjergene i Lilleasien ere rige paa maleriske Passer, i hvilke sædvanlig Rovere have Tilhold for at udplyndre den Nei- sende, der vover sig igjennem dem. Passernes Sider ere bevoxede med Ege, Plataner, Cedre og andre harpixholdige Træer, og gjen- nem deres Bund strømmer der i Reglen en rivende Elv, der hist og her danner brusende Vandfald. Det fra Provindsen Cilicien til Cappadocien forende Pas har fra ældgammel Tid havt Navn as „den ciliciske Port" og er et Punkt af en i strategisk Henseende overordentlig vigtig Betydning. Grækeren Zenophon, der efter Slaget ved Cunaxa Aar 401 for Christi Fodsel passerede det med sine 10000 Mand, har givet en Beskrivelse af den ciliciske Port, der i alt Væsentligt stemmer noie overeens med Stedets nuværende Udseende, saaledes som Victor Langlois ved sine nyligt foretagne Undersøgelser af Tauruskjæden selv personlig har havt Lejlighed til at overbevise sig om. Denne hernævnte Reisende har tillige i Kulekpasset opdaget mange særdeles tydelige Spor, som vidne om, at Korstogene ere dragne gjennem samme, ja de Indfødte udpegede ham endogsaa et Træ, under hvilket Korsfarernes Anfører skulde have siddet for at monstre sin forbidragende Hær kort for Antiochias Indtagelse, Begyndelsen til det hellige Lands Erobring.