Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

VIII. De forfljellige Verdensdeles Lavlande. — Europas Sletteegne. — De russiske Stepper. — Pampasfletterne. — Amazondalen. — Orinokoflodens Llanos — Nordamerikas Prairier. — Sahara. — Fata Morgana. — Den frygtelige Simun. — Oaser. — Artesiste Brande i Sahara. — Drkenen Gobi. jordklodens Lavlande frembyde vel idethele langtfra saa storartede og imponerende Naturfremtoninger som Hoilandene, men for Men- neskeslægtens Udvikling og Samfundsliv er deres Betydning til Gjengjæld saameget desto større, da Sletteegne naturligt egne sig meget bedre til Dyrkning og Befolkning end Bjergegne. De for- skjellige kulturhistoriske Midtpunkter, hvor der tidligst begyndte at vise sig Tegn til en forædlende Civilisation, have derfor ogsaa alle ligget i Slettelande, hvor Befolkningen baade sandt Midlerne til at opholde sin Tilværelse rigelige og lettilgjængelige og under Kampen for sin Existents meget snart lærte at indste Fordelene ved at slutte sig sammen i ordnede Samfund til fælles Understøttelse og Sikkerhed. Europa er en af de heldigst stillede Verdensdele med Hensyn til Omfanget af sine Sletteegne, idet dets Lavland er mere end dobbelt saa stort i Fladeudstrækning som Hoilandet, et Forhold, der som tidligere anfort ikke finder Sted i nogen af de andre Verdens- dele, vi kjende saa meget til, at vi kunne anstille en nøjagtig Sammenligning. Det største Lavlaudsparti i Europa er den Slette, som fra Vestpyrenæernes Fod strækker sig langs med Atlanterhavet og Kanalen gjennem det vestlige og nordlige Frankrig (den vesteuropæiske Slette) og derpaa fortsætter sig gjennem 'Belgien, Nederlandene,