Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
204 Jordklodens Bjerge og Sletter. Jishavet udstrakte Moradser, de saakaldte Tundras, der ere til- . frosne den storste Deel af Aaret og kun i nogle faa Sommer- maaneder bedækkes med en tarvelig Vegetation af visse haardfore Mosarter. I det kolde Belte, der efter den russiske Regjerings Jnddeliug regnes at gaae til den 57de Bredegrad, vezile store Skove med uhyre Mose- og Engstrækninger, medens Landet derimod i det tempererede og varme Strog hovedsageligt bestaaer af vide, aabne og bolgeformede Sletter, der fortrinligt egne sig til Kornavl. Mod Dst og Sydost bliver Jordbunden imidlertid ufrugtbarere, og Step- perne benyttes derfor her især som Græsgange for uhyre Hjorde af Heste, Hornkvæg og Faar. I Egnene Nord for det kaspifle Hav er Steppelandet tildeels orkenagtigt og bedækket med talrige Saltsoer og Saltmoradser, der om Sommeren, naar Vandet er dunstet bort, overtrækkes med eil tyk hvid Skorpe af Salt. Jord- bunden er i disse Strog saa mager og ufrugtbar, at den selv om Foraaret knn paa ganske enkelte Pletter frembringer lidt Græs, og den er derfor ikke engang skikket til Kvægavl. „Det er umuligt, fortæller den bekjendte russiske Rejsende Garon Mayendorff, at tænke sig et mere ode og sørgeligt Laudskab end Kirgiserues Stepper. Naar man vil forestille sig en aldeles jævn og eensformig Flade af en egen Art blaalig Leer, der om Vinteren forvandles til Dynd og om Sommeren til et flint, Huden og Diuene angribende Stov, og enhver Fordybning i denne Flade opfyldt med Saltvand, som om Havet nylig var skyllet hen derover, saa har man et temmelig naturtro Billede af Jordbundens ejendommelige Udseeude i disse saa ode og trosteslose Egne". Slettelaudet er uavnlig lavt og fladt paa den nordlige og vestlige Side af dets kaspiske Hav, og Vandet fra dette oversvømmer derfor jævnlig ved stærke Paalandsvinde Kystegnene i mange Miles Udstrækning. Fersk Vand forekommer kun meget sjeldent i de her beskrevne Steppeorkener, og enhver Kilde er derfor et Samlingspunkt for de forskjellige Stammer, der som Nomader flakke om fra Sted til Sted for at soge efter Græsning til deres Hjorde. Den nedenforstaaende Afbildning forestiller et Parti af den russisk-kirgisiske Steppe, der mod Syd naaer lige til Foden af Kaukasus, hvis hvide sneebedækkede Toppe rage frem i Baggrunden af Prospektet.