Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
Jordklodens Bjerge og Sletter.
Jishavet udstrakte Moradser, de saakaldte Tundras, der ere til-
. frosne den storste Deel af Aaret og kun i nogle faa Sommer-
maaneder bedækkes med en tarvelig Vegetation af visse haardfore
Mosarter. I det kolde Belte, der efter den russiske Regjerings
Jnddeliug regnes at gaae til den 57de Bredegrad, vezile store Skove
med uhyre Mose- og Engstrækninger, medens Landet derimod i det
tempererede og varme Strog hovedsageligt bestaaer af vide, aabne
og bolgeformede Sletter, der fortrinligt egne sig til Kornavl. Mod
Dst og Sydost bliver Jordbunden imidlertid ufrugtbarere, og Step-
perne benyttes derfor her især som Græsgange for uhyre Hjorde
af Heste, Hornkvæg og Faar. I Egnene Nord for det kaspifle
Hav er Steppelandet tildeels orkenagtigt og bedækket med talrige
Saltsoer og Saltmoradser, der om Sommeren, naar Vandet er
dunstet bort, overtrækkes med eil tyk hvid Skorpe af Salt. Jord-
bunden er i disse Strog saa mager og ufrugtbar, at den selv om
Foraaret knn paa ganske enkelte Pletter frembringer lidt Græs, og
den er derfor ikke engang skikket til Kvægavl. „Det er umuligt,
fortæller den bekjendte russiske Rejsende Garon Mayendorff, at
tænke sig et mere ode og sørgeligt Laudskab end Kirgiserues Stepper.
Naar man vil forestille sig en aldeles jævn og eensformig Flade
af en egen Art blaalig Leer, der om Vinteren forvandles til Dynd
og om Sommeren til et flint, Huden og Diuene angribende Stov,
og enhver Fordybning i denne Flade opfyldt med Saltvand, som
om Havet nylig var skyllet hen derover, saa har man et temmelig
naturtro Billede af Jordbundens ejendommelige Udseeude i disse saa
ode og trosteslose Egne". Slettelaudet er uavnlig lavt og fladt paa
den nordlige og vestlige Side af dets kaspiske Hav, og Vandet fra dette
oversvømmer derfor jævnlig ved stærke Paalandsvinde Kystegnene
i mange Miles Udstrækning. Fersk Vand forekommer kun meget
sjeldent i de her beskrevne Steppeorkener, og enhver Kilde er derfor
et Samlingspunkt for de forskjellige Stammer, der som Nomader
flakke om fra Sted til Sted for at soge efter Græsning til deres
Hjorde. Den nedenforstaaende Afbildning forestiller et Parti af
den russisk-kirgisiske Steppe, der mod Syd naaer lige til Foden af
Kaukasus, hvis hvide sneebedækkede Toppe rage frem i Baggrunden
af Prospektet.