Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
Jordklodens Bjerge og Sletter.
Atlanterhavets Kyst og fra Brasiliens Hoiland imod Nord til Magel-
haensstrædet imod Syd. Den sydlige og vestlige Deel af denne
Slette er næsten ganske udelukkende i Hænderne paa uafhængige
Indianerstammer og derfor endnu kun lidet bekjendt. I Patagonien
og det sydlige Parti as Buenos-Ayres skal Jordbunden paa mange
Strækninger være temmelig ufrugtbar og kun frembyde en mager
Vegetation as stridt Græs og forskjellige tornede Planter. De faa
Kilder og Indsoer, der forekomme i disse ode Egne indeholde sæd-
vanlig kun bittert og saltagtigt Vand, og det barste Klima, i hvilket
stærke Afvexlinger i Temperaturen og heftige Sydveststorme ere de
meest fremtrædende Charakteertræk, bidrager endnu mere til at give
Laudet et vildt og orkenagtigt Præg. Nord for Rio Colorado be-
gynde de saakaldte Pampas, med hvilket Navn man betegner de
umaadelige Sletter, der omgive La Platafloden og dens forskjellige
Hovedarme, Parana, Paraguay og Uruguay o. s. v. med deres
mange Bifloder. Overfladen af Pampassletterne er saa jævn og
besidder en saa ringe Helduing, at Vandet i Regntiden (fra Ok-
tober til Febrnar) for en stor Deel bliver staaende i dem og forst
svinder bort ved Fordampning, naar Negnen horer op. Sletterne
bedækkes da med et yppigt Græstæppe, der tjener til Fode for de
talrige Kvæghjorde, som studes her og udgjore Befolkningens vig-
tigste Indtægtskilde. Længst imod Vest ved Andesbjergenes Fod er
Landet endnu mere vandrigt og opfyldt med udstrakte Moradser,
der i Regntiden forvandles til betydelige Soer og ligesom Flo-
derne oversvømme de tilstadende Sletter i en vid Omkreds.
Skjondt der ofte ved saadanne Oversvømmelser omkommer en stor
Mængde Kreaturer, er Vandmanglen i Tortiden dog alligevel ganske
anderledes ødelæggende for Pampasfletternes Hjorde. Under lang-
varige Torkeperioder visner ikke blot Græsset fuldstændigt, men
enhver Kilde horer op at flyde, og ethvert mindre Vandlob torrer
aldeles ud. De stakkels Kreaturer ere saaledes paa een Gang ud-
satte for alle Hungerens og Torstens frygtelige Kvaler og doe ikke
sjeldent i tusindeviis paa de af den vedholdende Torke til vandlose
Drkener forvandlede Sletter. I den lange Torkeperiode fra 1827
til 1830 omkom der saaledes i Buenos-Ayres ikke mindre end en
Million Kreaturer, og en enkelt Landeiendomsbesidder mistede alene