Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
206 Jordklodens Bjerge og Sletter. Atlanterhavets Kyst og fra Brasiliens Hoiland imod Nord til Magel- haensstrædet imod Syd. Den sydlige og vestlige Deel af denne Slette er næsten ganske udelukkende i Hænderne paa uafhængige Indianerstammer og derfor endnu kun lidet bekjendt. I Patagonien og det sydlige Parti as Buenos-Ayres skal Jordbunden paa mange Strækninger være temmelig ufrugtbar og kun frembyde en mager Vegetation as stridt Græs og forskjellige tornede Planter. De faa Kilder og Indsoer, der forekomme i disse ode Egne indeholde sæd- vanlig kun bittert og saltagtigt Vand, og det barste Klima, i hvilket stærke Afvexlinger i Temperaturen og heftige Sydveststorme ere de meest fremtrædende Charakteertræk, bidrager endnu mere til at give Laudet et vildt og orkenagtigt Præg. Nord for Rio Colorado be- gynde de saakaldte Pampas, med hvilket Navn man betegner de umaadelige Sletter, der omgive La Platafloden og dens forskjellige Hovedarme, Parana, Paraguay og Uruguay o. s. v. med deres mange Bifloder. Overfladen af Pampassletterne er saa jævn og besidder en saa ringe Helduing, at Vandet i Regntiden (fra Ok- tober til Febrnar) for en stor Deel bliver staaende i dem og forst svinder bort ved Fordampning, naar Negnen horer op. Sletterne bedækkes da med et yppigt Græstæppe, der tjener til Fode for de talrige Kvæghjorde, som studes her og udgjore Befolkningens vig- tigste Indtægtskilde. Længst imod Vest ved Andesbjergenes Fod er Landet endnu mere vandrigt og opfyldt med udstrakte Moradser, der i Regntiden forvandles til betydelige Soer og ligesom Flo- derne oversvømme de tilstadende Sletter i en vid Omkreds. Skjondt der ofte ved saadanne Oversvømmelser omkommer en stor Mængde Kreaturer, er Vandmanglen i Tortiden dog alligevel ganske anderledes ødelæggende for Pampasfletternes Hjorde. Under lang- varige Torkeperioder visner ikke blot Græsset fuldstændigt, men enhver Kilde horer op at flyde, og ethvert mindre Vandlob torrer aldeles ud. De stakkels Kreaturer ere saaledes paa een Gang ud- satte for alle Hungerens og Torstens frygtelige Kvaler og doe ikke sjeldent i tusindeviis paa de af den vedholdende Torke til vandlose Drkener forvandlede Sletter. I den lange Torkeperiode fra 1827 til 1830 omkom der saaledes i Buenos-Ayres ikke mindre end en Million Kreaturer, og en enkelt Landeiendomsbesidder mistede alene