Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
2l3
idag leve i Middelhavet, som f. Ex. af Laräium säulo o. s. v.,
tyder alt hen paa, at dette Parti af Sahara oprindelig er Bunden
af et Hav, som sandsynligviis i sin Tid har staaet i Forbindelse
med Middelhavet.
Jordbunden i Sahara er langtfra allevegne eens. Paa nogle
Steder, som f. Ex. i den libyske Arken, bestaaer Overfladen meget
almindelig af en nogen vandret Klippe, i hvis haarde, for Sand
blottede Grund Vandrerens Fod ikke efterlader det mindste Spor,
ligesom der selvfølgelig heller ikke sindes uogensomhelst Vegetation
paa den. I andre Egne er Jordbunden derimod bedækket as lost,
bevægeligt Flyvesand, der undertiden danner et saa tykt Lag, at
man ved Boriug forst i eu Dybde af flere hundrede Fod støder
paa den faste Grund. Det løse Sand er rimeligviis fremkommet
ved en langsom Forvittring og Hettsmuldren af de haarde, kvarts-
holdige Steenarter, der snart rage frem som Klipper, snart danue
Bundeu i Drkeuen. Den stadige Paavirkuiug af Luften og den
glodende Sol bidrager væsentlig til Klippemassernes Hensmuldreu,
og de voldsomme Vinde og Orkaner, der uden at mode nogen
Modstand stryge frit hen over Saharas uhyre Flade, fore de løs-
nede Partikler langt bort med sig og dynge dem tilsidst et eller
andet Sted op til Hore eller formelige Bjerge af en ikke ubetydelig
Hoide. Fra Marokko til Tunis strækker der sig saaledes et Højde-
drag gjeunem Arkeneu, der oprindelig er dannet af Vinden ved en
Ophobning af lost Flyvesand, og næsten overalt, hvor Jordbunden
er bedækket med dette, har Overfladen af.Sahara overhovedet et
tmlgeformigt Udseende, idet Sandet er fyget sammen til afrundede
Smaahoie med mellemliggende Fordybninger eller Dale.
Det er ikke uden Grund, at Araberen i sit billedrige Sprog
sammenligner Sahara med Havet; thi L-rkeuen med sin umaade-
lige Flade, med sin ejendommelige Taushed og Ro og med stue
lose Flyvesandmasser, som det miudste Bindpust sætter i Bevægelse,
og som Stormen hæver i store Bolger, der rulle fremad, stige og
tilsidst atter sprede sig ad, har i Virkeligheden ikke lidet tilfælleds
med Oceauet. Ligesom dette har Afrikas Sandhav ogsaa sine
gronne Der, hvis skyggefulde Palmer og forfriskende Kilder tilbyde
den udmattede Rejsende en vederkvægende Hvile paa hans trættende