Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 2l3 idag leve i Middelhavet, som f. Ex. af Laräium säulo o. s. v., tyder alt hen paa, at dette Parti af Sahara oprindelig er Bunden af et Hav, som sandsynligviis i sin Tid har staaet i Forbindelse med Middelhavet. Jordbunden i Sahara er langtfra allevegne eens. Paa nogle Steder, som f. Ex. i den libyske Arken, bestaaer Overfladen meget almindelig af en nogen vandret Klippe, i hvis haarde, for Sand blottede Grund Vandrerens Fod ikke efterlader det mindste Spor, ligesom der selvfølgelig heller ikke sindes uogensomhelst Vegetation paa den. I andre Egne er Jordbunden derimod bedækket as lost, bevægeligt Flyvesand, der undertiden danner et saa tykt Lag, at man ved Boriug forst i eu Dybde af flere hundrede Fod støder paa den faste Grund. Det løse Sand er rimeligviis fremkommet ved en langsom Forvittring og Hettsmuldren af de haarde, kvarts- holdige Steenarter, der snart rage frem som Klipper, snart danue Bundeu i Drkeuen. Den stadige Paavirkuiug af Luften og den glodende Sol bidrager væsentlig til Klippemassernes Hensmuldreu, og de voldsomme Vinde og Orkaner, der uden at mode nogen Modstand stryge frit hen over Saharas uhyre Flade, fore de løs- nede Partikler langt bort med sig og dynge dem tilsidst et eller andet Sted op til Hore eller formelige Bjerge af en ikke ubetydelig Hoide. Fra Marokko til Tunis strækker der sig saaledes et Højde- drag gjeunem Arkeneu, der oprindelig er dannet af Vinden ved en Ophobning af lost Flyvesand, og næsten overalt, hvor Jordbunden er bedækket med dette, har Overfladen af.Sahara overhovedet et tmlgeformigt Udseende, idet Sandet er fyget sammen til afrundede Smaahoie med mellemliggende Fordybninger eller Dale. Det er ikke uden Grund, at Araberen i sit billedrige Sprog sammenligner Sahara med Havet; thi L-rkeuen med sin umaade- lige Flade, med sin ejendommelige Taushed og Ro og med stue lose Flyvesandmasser, som det miudste Bindpust sætter i Bevægelse, og som Stormen hæver i store Bolger, der rulle fremad, stige og tilsidst atter sprede sig ad, har i Virkeligheden ikke lidet tilfælleds med Oceauet. Ligesom dette har Afrikas Sandhav ogsaa sine gronne Der, hvis skyggefulde Palmer og forfriskende Kilder tilbyde den udmattede Rejsende en vederkvægende Hvile paa hans trættende