Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

236 Temperaturforholdene paa Jordkloden. det nordlige Frankrig og Belgien, er Klimatet saaledes meget foleligt koldere end i de hernævnte paa den nordlige Hemisphære beliggende Lande, et Phænomen, der naturligt beroer paa den over- ordentlige Overvægt, Havet i dette Parti af Jordkloden har over Landet. Vindene udøve ogsaa en meget kjendelig Indflydelse paa Klimat- forholdene, idet de snart forhoie, snart formindske Temperaturen, alt eftersom de blæse fra varmere eller koldere Himmelegne og ere torre eller fugtige. Den ophedede Luft afgiver sin Varme til de Steder, den passerer hen over, og omvendt, og Fugtighedens Be- tydning ligger navnlig deri, at Luften som ovenfor omtalt askjoles ved Vandets Fordampning men opvarmes ved Banddampenes For- tætning. I Nordamerikas ostlige Stater bidrager saaledes Nord- vestvinden, der om Vinteren kommer strygende fra de udstrakte Jismarker mod Nord, betydeligt til at forøge Kulden, medens Sydvestvinden, der om Sommeren er den fremherskende Luft- strømning, fra sin Berøring med et udstrakt, af Solen gjennem- glodet Fastland medbringer en trykkende Hede og en overordentlig Torhed. Paa Vestkysten af Nordamerika ligesom ogsaa paa Vest- siden af Europa er Klimatet derimod forholdsviis mildere og jævnere, fordi de vestlige Vinde, der i den tempererede Zone ere de stadigste Luftstrømninger, komme til de to Fastlande som So- vinde, der ved at passere Havet blive mildere om Vinteren og af- kjolede om Sommeren. Jo længere man derfor fra Europas Vestkyst gaaer frem imod Ast, desto mere antager Klimatet ogsaa en udpræget Fastlandscharakteer med hede Somre, kolde Vintre og tor Luft. Et Steds aarlige Middeltemperatur vil altsaa være afhængig af dets geographiske Brede, af Jordbundens physiske Beskaffenhed, af Havets større eller mindre Nærhed, af de fremherskende Vindes forfkjellige Retning og Fugtighedsgrad samt af Fordampningen og Banddampenes Fortætning. Hertil maa endnu foies en Betragt- ning af Stedets Hende over Havet, idet Middeltemperaturen naturlig vil være desto storre, jo lavere det ligger, og omvendt desto koldere jo høiere. Hvor der er Bjerge tilstede, gjor det ogsaa en kjendelig Forskjel, om Stedet ligger paa Fjeldenes Skraaning eller paa