Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

G II. De fire Aarstider. — Dag og Nat. iLfterat vi nu have skildret Solsystemets Ordning, vil det ikke være vanskeligt at forstaae, hvad der betinger Aarstidernes Vexel og hvad der er Grunden til den forskjellige Længde af Dag og Nat paa de forskjellige Steder af Jordklodens Overflade. Jordklodeus Bane, den saakaldte Ekliptika, damler, som alle- rede omtalt, eu Ellipse, der i sm Form nærmer sig meget til Cirklen. Jorden tilbagelægger denne lidt aflange Cirkelbaue i Lodet af et Aar og dreier sig samtidig med deuue Bevægelse uophørligt om en Axe, der bestandig peger heu' mod de samme to Puttkter af Himlen eller med andre Ord bestandig paa ethvert Puttkt indtager lutter iudbyrdes parallelle Stillinger. Heraf folger imidlertid igjeu, at Himlens Wkvator, hvis Plan staaer lodret paa Jordaxen, ogsaa bestaudig bibeholder den samme Helduing mod Jordbanens Plan, en Helduing, der i Vinkelmaal paa det Nærmeste udgjor 23z Grad. Det er den heruævnte bestaildig eensartede Stilling af Jordens Omdreiningsaxe paa ethvert Punkt af deus aarlige Baue, der cr Gruudeu til Aarstiderues Afvexling. Det er ligeledes det samme Forhold, der betinger den regelmæssigt tilbagevendende Forskjel i Dagenes og Nætterues Læugde. Begge de heromtalte Phæuomer, Varmeil og Dageues Længde om Sommeren paa den ene Side og Kulden og Dageues Korthed om Vinteren paa deu audeil, beroe saaledes paa een og samme fælleds Aarsag, som vi mi skulle stræbe at forklare Læseren.