G
II.
De fire Aarstider. — Dag og Nat.
iLfterat vi nu have skildret Solsystemets Ordning, vil det ikke være
vanskeligt at forstaae, hvad der betinger Aarstidernes Vexel og
hvad der er Grunden til den forskjellige Længde af Dag og Nat
paa de forskjellige Steder af Jordklodens Overflade.
Jordklodeus Bane, den saakaldte Ekliptika, damler, som alle-
rede omtalt, eu Ellipse, der i sm Form nærmer sig meget til
Cirklen. Jorden tilbagelægger denne lidt aflange Cirkelbaue i Lodet
af et Aar og dreier sig samtidig med deuue Bevægelse uophørligt om en
Axe, der bestandig peger heu' mod de samme to Puttkter af Himlen
eller med andre Ord bestandig paa ethvert Puttkt indtager lutter
iudbyrdes parallelle Stillinger. Heraf folger imidlertid igjeu, at
Himlens Wkvator, hvis Plan staaer lodret paa Jordaxen, ogsaa
bestaudig bibeholder den samme Helduing mod Jordbanens Plan,
en Helduing, der i Vinkelmaal paa det Nærmeste udgjor 23z Grad.
Det er den heruævnte bestaildig eensartede Stilling af Jordens
Omdreiningsaxe paa ethvert Punkt af deus aarlige Baue, der cr
Gruudeu til Aarstiderues Afvexling. Det er ligeledes det samme
Forhold, der betinger den regelmæssigt tilbagevendende Forskjel i
Dagenes og Nætterues Læugde. Begge de heromtalte Phæuomer,
Varmeil og Dageues Længde om Sommeren paa den ene Side og
Kulden og Dageues Korthed om Vinteren paa deu audeil, beroe
saaledes paa een og samme fælleds Aarsag, som vi mi skulle stræbe
at forklare Læseren.