Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

96 hvordan Klasse efter Klasse, det ene Samfundslag efter det andet, er vaagnet til social Selvbevidsthed og har arbejdet sig op til social Indflydelse gennem den poli- tiske Kamp. Danmarks Historie i det sidste Par Men - neskealdre leverer en fortløbende Ka^de af betegnende Eksempler. I Begyndelsen var Godsejerne. Under Enevælden dannede de den eneste Klasse i Samfundet, som, i Kraft af sin Rigdom og sine personlige Forbindelser med Hof- fet, formaaede at gøre sine Interesser gældende med fuld Styrke. »Kongen skal have uindskrænket Magt — men kun saalænge han ikke gør andet, end hvad vi vil.« dette de preussiske Junkeres Valgsprog var det interna- tionale politiske Program for Junkerdømmet. Imidlertid var Bourgeoisiet begyndt at udforme sig, en Kapitalistklasse, af Fabrikanter, Grosserere og Veksellerere, og den kunde ikke finde sig til Rette under den gamle Statsform. Den maatte have Kontrol med Statsfinanserne, have Haand i Hanke med Lovgiv- ningen for at kunne varetage sit eget Tarv. Den be- nyttede sig af den gunstige Situation i 1848; med Smaa- borgerskabet som Murbrækker fik den Enevælden sprængt og en ny Statsform gennemført, hvorved der skabtes Albuerum for dens Interesser. Næringsloven af 1857, der gav Plads for den moderne Fabriksinduslri, Toldloven af 1863, der gav nye Udviklingsmuligheder for Handelen, var dc to Hovedresultater af det unge Bourgeoisis Interessepolitik. Saa kom et nyt Samfundslag i Opdrift. Det var Gaardmandsklassen, som blev sig selv bevidst og be- gyndte at rejse Krav gennem sin politiske Organisation, Venstrepartiet. Bevægelsen blev baade fra Godsejere og