Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

over de kommunale Anliggender at skaffe de kommu- nale Arbejdere og Funktionærer mønsterværdige Ar- bejdsforhold, som kan forplante sig ogsaa ud til Ar- bejderne i de private Bedrifter, gennem sin politiske Indflydelse at gennemtvinge en lovbefalet Maksimalar- bejdsdag, Begrænsninger i Børns og ganske unge Men- neskers Deltagelse i det erhvervsmæssige Arbejde, sær- lige Beskyttelsesforanstaltninger i sundhedsfarlige Fag, Statshjælp til Fagforeningernes Arbejdsløshedsunder- støttelse osv. Alle saadanne Reformer er de forste, mest nærlig- gende Krav, som Arbejderklassen naturlig stiller. Og paa alle saadanne Punkter er det muligt for Arbej- derne, naar de træder op med tilstrækkelig Kraft, helt eller delvis at tvinge deres Fordringer igennem. Hu- manitetshensyn kan for nogle Grupper af de besiddende Klasser være Motivet til at gaa med, Følelsen af at have Kniven paa Struben er for andre Grupper Motivet til at give efter. Men den Magt, uden hvilken intet vilde op- naas, er det stadig stærkere Eftertryk, som den selvbe- vidste Arbejderklasse lægger i sine Krav. Allerede den første Fabriklov, af 1873, var tydelig nok en Frugt af den gryende socialdemokratiske Bevægelse, en Ind- rømmelse, som Magthaverne følte sig nødt til at gore Arbejderklasen. Og naar man folger den danske So- ciallovgivnings Historie, sporer man høle Vejen den samme Aarsagsforbindelse mellem Arbejderbevægelsens voksende Styrke og de vundne praktiske Resultater. Naar det er muligt for Arbejderne lidt efter lidt at tvinge de besiddende Klasser til at godkende disse og lignende Reformer, er Aarsagen den, at ingen af dem rokker ved Grundlaget for det bestaaende Samfund.