Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
at der bliver gjort det mindste for at forebygge Ulyk-
kerne. De hører, hvordan i én Afdeling af Fabrikerne
er 5 Aar, i en anden 3 Aar den højeste Tid, et Menneske
kan holde ud at arbejde, saa er han slidt ud, færdig,
et Vrag, og de mærker det paa deres Krop, efterhaanden
som de kastes fra den ene Beskæftigelse til den anden.
Til Arbejdets Rædsler kommer Arbejdsløsheden, som
Gang efter Gang river Familiens Husholdning op og
sluger den sidste Smule Sparepenge, og den forkortede
Arbejdstid, naar de møder tidlig om Morgenen og gaar
Dagen igennem ørkesløse og uden at tjene noget, til der
tilsidst langt ud paa Aftenen bliver en Times eller et
Par Timers anspændt Slid. De mærker sig som vilje-
lose Ofre for Formændenes Luner, og Jurgis’s Hustru
maa give sig til Pris for sin Formand, fordi han truer
med, at ellers skal hele Familien blive kastet paa Gaden.
Og lidt efter lidt gaar det op for dem, at ovenover de
Titusinder af Arbejdere og Arbejdersker, ovenover For-
mændene, deres nærmeste Plageaander, og de højere
Funktionærer, allerøverst oppe sidder de faa Kapi-
talister, som ejer de uhyre Bedrifter, og som ved ko-
lossale Bestikkelser raader uindskrænket over hele Chi-
kagos Kommune, over Politi og Sundhedsvæsen og of-
fentlige Anlæg, fuldstændig samvittighedsløse i deres
Hunger efter Profit, ligegyldige for de Ofre af Menneske-
liv og Menneskelykke, der bringes, utrættelige i at ud-
tænke nye Methoder til at pine mere Arbejde ud af
Arbejderne for lavere Løn, piskende Menneskemasserne
frem til stadig nyt og stadig mere djævelsk Slid.
Nu er Billedet skiftet. Havde Familien før staaet
stum af Forbavselse over den Maade, hvorpaa Svinene
blev behandlet gennem de sindrige, kunstfærdige Ma-