Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

Forfatter: Gustav Bang

År: 1915

Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.

Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"

Sted: København

Sider: 303

UDK: 331(09) Ban

Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
128 Nu derimod knejser den ene Fabrikskorsten ved Siden af den anden; ofte kan man tælle en halv Snes Stykker lige i Nærheden af hinanden; rundtom brydes Cam- pagnens grønlige Flade af graa og gule og røde indu- strielle Anlæg, Kunstgødningsfabriker, Maskinfabriker, Konservesfabriker o. s. v., alle flunkende nye og mange af dem endnu ikke helt fuldendte. Rom er ifærd med at udvikle sig til en moderne Industristad, og det er denne Udvikling, som er Kilden til alt det nye, der moder den Fremmede. For en halv Snes Aar siden var Rom en Kro, som husede Folk, der kom og gik, og som levede af de Fremmedfolk, den for en kort Tid ydede Husly, Tu- rister og Kunstnere og Arkæologer fra Udlandet, Rigs- da gsmænd og Soldater, Præsteelever og Studenter fra Indlandet. Det var Hotelværten og Pensionatsholderen, Restavratoren og Opvarteren, Antikvitetshandleren og Fotografihandleren, Drageren og Droskekusken, som formidlede den økonomiske Omsætning, som besørgede Strømmen af Penge ledet fra de Fremmede ind i Byen; og hele Befolkningen tjente direkte eller indirekte sit Brod ved Fremmedbesøget. Den Smaaindustri, der fjæ- lede sig rundt om i smaa, skumle Værksteder, hentede i sidste Instans sin kummerlige Fortjeneste fra de Fremmede; naar Skomageren flikkede Fodtøj for Dro- skekusken eller Opvarteren, naar Skræderen syede Frak- ker for Hotelværten eller Antikvitetshandleren, naar Ba- geren bagte Brød til Hotellet, naar Polsemageren leve- rede Varer til Rcstavrationen, saa var det en Andel i Fremmedbesøgets Efterladenskaber, som han tog hjem til Underhold for sig og sin Familie, og som han paany satte i Omlob hos Byens andre Haandværkere og Hand-