Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Soldo, saa hjælper det dog med til hans fattige Hus-
holdning. Det er kun naturligt, at han trækker ham op
og lader ham betale det dobbelte eller tredobbelte af,
hvad Varen er værd — naar han ikke gør Indvendinger,
men gladelig betaler de opskruede Priser, saa er det,
fordi han er dum og ikke forstaar at handle, og saa
maa han tage Skade for Hjemgæld. Det er kun natur-
ligt, at han søger at liste et falsk Pengestykke ind mel-
lem de Penge, han giver ham igen — bliver der prote-
steret, tager Romeren med et smilende Ansigt sin falske
Mønt tilbage og komplimenterer den Fremmede for hans
Erfarenhed og Forsigtighed og venter rolig, til den
næste Fremmede kommer, der er naiv nok til at lade
en af de klangløse Blylire eller en af de indkaldte Solv-
mønter med Rifler i Kanten og Viktor-Emanuels Bil-
lede med den lange Hals glide ned i Portemonnæ’en.
Alt dette er kun naturligt og selvfølgeligt, et nødven-
digt Produkt af de herskende sociale Tilstande; det kan
slet ikke dømmes efter de samme Moralbegreber, som
hersker i de gammelkapitalistiske Samfund, hvor Sæt-
ningen om, at »enhver Mand er Tyv i sin Næring« er
indskrænket til kun at gælde det storkapitalistiske For-
retningsliv. Og et nødvendigt Produkt af de herskende
sociale Tilstande er ogsaa de rent sjælelige Ejendomme-
ligheder, der udvikler sig hos Romeren, den barnlige,
umiddelbare Livsglæde, det lette Sind — har man ikke
tjent noget i Dag, saa møder man maaske i Morgen en
rig og gavmild Englænder paa sin Vej — den blinde
Fortrøstning til et gunstigt Tilfælde — der er næppe
nogen anden stor By i Verden, hvor der spilles Kort
med en saadan Lidenskab, og hvor Lotterikollektø-
rerne har saa meget at bestille.