Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

134 Med den stigende kapitalistiske Udvikling er der kommet et helt nyt Element ind i Roms Fysiognomi, et nyt Led i Rækken af de Mindesmærker, hvoraf Rom er sammensat. Skærende disharmonisk virker det i første Øjeblik. Staar man paa Sydsiden af Palatin, hvor den første lille romerske Landsby i ældgamle Dage laa, og hvor Kejserne sidenhen rejste deres uhyre Marmorpaladser, saa vælter Kulrøgen imod én fra Syd; staar man paa Via Nazionale, hvor en Stump af den gamle Mur fra Kongetiden ligger fremme, saa summer det om Ørene fra de elektriske Sporvogne og Avtomobilernes Mylr og Strømmen af Mennesker, der gaar fra og til Banca d’Italia. Og dog hører dette nye Element, saa fremmedartet det end ved forste Øjekast synes, naturlig hjemme i Byen. Det danner Afslutningen paa hele den Kæde af Rester fra ældre historiske Perioder, som er opsamlet i Rom — et nyt Element, der sigter til at forny og forynge Byen. Lagvis har alle Kulturfaser i den vest- evropæiske Historie lejret sig i Rom og efterladt sig hver sine Spor i den evige Stad — fra de forhistoriske Grave paa Forum, gennem Kongeti- dens og Republikens og Kejsertidens Bygninger og Bil- ledhuggerarbejder og Vandledninger og Landeveje, gennem Middelalderens Kirker og Ridderborge, gennem Renæssancens og Baroktidens Kirker og Paladser og Fontæner og Skulptur. Hele Verdenshistorien spejler sig i Rom, og det er alt dette, der giver Byen dens uud- tømmelige Skønhed og Interesse. Men det moderne Liv var nægtet den; mere og mere forvandlede Rom sig