Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

157 som havde naaet en høj Grad al' kunstnerisk Fuldkom- menhed, er revet med i Faldet og gaaet næsten helt til Grunde. Og som det er gaaet her, er det gaaet i det ene Fag efter det andet. Det er en Bevægelse, der sætter sig igennem med uafvendelig Styrke, som Følge af de Love, der behersker det kapitalistiske Verdenssamfund. Men den foregaar ikke uden Modstand. De arabiske Haandværkere ser med dybt Had paa den evropæiske Industri, som under- graver deres egen Stilling, og søger ved ethvert Middel at komine den til Livs. Ogsaa den mohamedanske Re- ligionsfanatisme bliver brugt som et Vaaben i deres økonomiske Kamp. Et interessant Eksempel har man netop set i Sfax. En af Byens vigtigste Industrier er Tilvirkningen af de store, ca. 5 Fod brede og ca. 18 Fod lange Tæpper af hvidt Flonel, som Nomaderne bruger til Klædning, der er ca. 300 Vævestole i Virksomhed i denne Produktionsgren. Saa faldt de tyske Kapitalisters Falkeblik paa dette Bytte, og ved Maskinernes Hjælp kunde de producere disse Tæpper ikke blot langt finere, blødere og niere regelmæssige end de indfødte Vævere, men ogsaa saa meget billigere, at de trods den høje Told kunde tilbyde dem til adskillig lavere Pris. Føl- gen var, at de arabiske Væveres Afsætning sank med rivende Fart, og deres sidste Time syntes at være nær — indtil de fandt et virksomt Middel, som kunde vende Strømmen. De udspredte det Rygte, at Tyskerne ved Uldens Tilberedning benyttede Fedt af det urene Dyr, Svinet, som Mohamedanerne nærer en dyb Afsky for. Rygtet vandt Tiltro, og Resultatet var, at Importen af de tyske Tæpper ophørte, og de arabiske Haandværkere genvandt den gamle Produktionsgren for sig selv.