Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
hvori den engelske Industri befinder sig. Deres Pro-
dukt er fra Naturens Haand saa fortrinligt, at det hid-
til har kunnet hævde sig paa Verdensmarkedet; de har
ikke behøvet at opsøge Kunderne, Kunderne har været
nødt til at opsøge dem. Til Brug for Dampmaskiner,
og særlig hvor det gælder at udvikle en meget stærk
Dampkraft, er Wales-Kullet, navnlig Cardiff-Kullet,
uovertræffeligt; til de hurtigsejlende Passagerskibe og
til de forskellige Landes Krigsflaader lader det sig van-
skelig erstatte med nogen anden Sort.
Imidlertid har der i den sidste halve Snes Aar vist
sig truende Tegn. Det er især fra Tyskland, fra den
westphalske Kulindustri, Faren kommer. Den vold-
somme Energi og den glimrende Teknik, som ytrer sig
overalt i den tyske Industri, i Modsætning til den ru-
tinemæssige Slendrian, som hersker overalt i Eng-
land, gør ogsaa paa dette Omraade sine Virkninger
gældende. De westphalske Producenter arbejder gan-
ske vist med et langt ringere Raastof, men de forstaar
ved en bedre, omhyggeligere Behandlingsmethode at
vinde stærkt op imod deres walisiske Konkurrenter.
Medens Wales-Kullet kun sondres i to forskellige Klas-
ser efter Størrelsen, store og smaa Kul, sorteres de
westphalske Kul i en Mængde forskellige Klasser og
kan derfor tilpasses langt bedre efter deres særlige Be-
stemmelse. Og medens man i den engelske Industri
ved Kullets Udnyttelse arbejder ganske sløvt i de gamle
Spor, anstilles der i Tyskland Eksperimenter, som viser
Vejen til paa det ene Punkt efter det andet at erstatte
de dyre Wales-Kul med ganske anderledes billige Va-
rer; paa Berlins Elektricitetsværk har man saaledes
med stor Fordel indført en ny Opfyringsmethode, der
12*