Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

181 Denne Lov — der iøvrigt ved forskellige tvetydige Bestemmelser gør det muligt for Mineejerne at forlænge den virkelige Arbejdsdag til omkring 8% Timer eller lidt derover — stødte i Skotland og Østen giand ikke paa synderlig Modstand fra Kapitalisternes Side. Ar- bejdstiden var her allerede i Forvejen de fleste Steder bragt ned til 8—8% Timer, og Loven stadfæstede alt- saa i det hele og store kun den bestaaende Tilstand. Anderledes i Wales. Her var Arbejdstiden højst ulige i de forskellige Miner, men som Helhed langt længere end i de andre Egne af England. Regnede man hele England under ét. har Kulminearbejderne en gennem- snitlig Arbejdsdag af knap 8% Timer, i Wales derimod af godt 9% Timer, altsaa over en Time mere. Her kom Loven da til at faa store praktiske Følger; den betød en følelig Forkortelse af Arbejdstiden. Og Ka- pitalisterne, hvis Blod her som allevegne kommer i stærkest Kog, naar der røres ved Arbejdstiden, greb nu Lejligheden til at søge Erstatning paa andre Maa- der. Der var tre forskellige Forholdsregler, hvorved de søgte at tage sig betalt for den tvungne Nedsættelse af Arbejdstiden. Dels vilde de forøge Mandskabet paa hver enkelt Huggeplads i Minerne fra to til tre Mand. Virkningen deraf vilde blive en almindelig Nedgang i Arbejdsløn- nen. Kulhuggerne lønnes i Forhold til den Produk- tionsmængde, de præsterer, men Produktionsmængden kan langtfra forøges i samme Forhold som Mandskabet forøges; der er nemlig slet ikke Skinner og Kærrer nok til at skaffe kendelig flere Kul bort fra Minegangene; og der er ikke Plads til at anbringe nye Transport -