Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
alle, der gennem mange Aars Erfaring kender den
ægyptiske Fellahs Liv paa nærmeste Hold.
Et af det regerende Fyrstehus’ Medlemmer, Prins
Hussein Kåmil, skildrer Fellahens Tilværelse i følgende
Ord: »Han tilbringer sit hele Liv under Trykket af den
Gæld, han har paadraget sig, og hvad han faar ind.
rækker lige netop til at betale Skatter og Renter. Sta-
dig bliver han nødt til at optage nye Laan imod A ager -
renter. Han lever i et Hav af Bekymring, som der intet
Middel er til at komme ud af.«
Og den evropæiske Forfatter, der vistnok har det
nojeste Kendskab til den ægyptiske Fellah, Tyskeren,
Professor Schweinfurth, giver et ligesaa grelt Billede.
Han fortæller, hvordan »hans Bolig er af den elendigste
Beskaffenhed«, hvordan »hans hele Livsførelse er den
tarveligste i Verden; hans Maaltid kan kendetegnes ved
de tre Ord: hurtigt, lidet og daarligt.« Han skildrer,
hvordan Fellahen i sine unge Aar viser en forbavsende
Intelligens og Lærelyst, Munterhed og Friskhed, men
hvordan han sidenhen under Trykket af Nød og Sorg
og den fuldstændige Haabløshed mister alle disse Egen-
skaber; »han pløjer og høster, han slider og slæber,
men de Smaaskillinger, han tjener, faar han sjælden
Lov til at beholde,« og saaledes forhærdes hans Sind,
og han bliver bitter og hadefuld, »efterhaanden som
han fatter den Udbytning, han er underkastet.« Og
Forfatteren tilføjer: »I Oldtiden maatte Fellahen trælle
for Præster og Fyrster og overlade sit Arbejdes Frugt
til de Mægtige; nuomstunder gaar det ham som fri
Mand ikke synderlig bedre; det er kun Navnene paa
de Herrer, han tjener, der er blevet andre.«
Udhvttcrnes Navne er blevet andre, Udbytningens