Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
vidtomfattende, at selv det sløveste Sind mærker Vars-
lerne om de sociale Omvæltninger, der forestaar.
Vi træffer indenfor det moderne Samfund tre Klas-
ser: Grundejere, Kapitalister og Arbejdere, svarende
til de tre Bestanddele, hvori Arbejdets Udbytte opløser
sig: Grundrente, Kapitalprofit og Arbejdsløn. Imellem
dem er det, at den moderne Klassekamp i al dens Bitter -
hed føres — og maa føres, saa længe det nuværende
Samfund bestaar, fordi det drejer sig om uforsonlige og
uudryddelige økonomiske Interesser. Hver enkelt af de
tre Klasser staar fjendtlig overfor de to andre. Hvad
Arbejderen vinder, i Form af hojere Løn, bedre Ar-
bejdsvilkaar, større Andel i Samfundsarbejdets Ud-
bytte, det taber Kapitalist eller Grundejer. Naar Ka-
pitalisten stræber efter forøget Profit, sker det paa Ar-
bejdslønnens eller Grundrentens Bekostning. Den
Grundrente, som Grundejeren suger til sig, er taget ud
af Arbejderens eller Kapitalistens Lomme. Klassemod-
sætningerne er saa ulægelig skarpe, netop fordi Klasse-
interesserne er hinanden saa diametralt modsatte.
Der er flydende Overgangsled, Befolkningslag, der
staar paa Grænsen, med én Fod i hver Lejr —
Smaaborgeren eller Smaabonden, hos hvem Arbejderens
Interesser er blandede med Kapitalistens eller Grund-
ejerens, den landbrugsdrivende Godsejer, som forener
Kapitalist-Udbytningen med Grundejer-Udbytningen.
Der er ogsaa indenfor hver enkelt af Klasserne Sær-
interesser, som gør sig gældende, og dybe Forskel-
ligheder i Livsstandard og Tænkemaade; Klassen er
ingenlunde nogen forskelslos Masse. Og dog, trods
alle udflydende Grænser og alle indre Afvigelser, er