Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

224 og politisk betydningsløs Masse. Hvad der karakteri- serer Nutiden, er derimod netop, at Proletariatet er vaag- net til Klassebevidsthed og Lraadt ind i Klassekampen som Dødsfjende af Udbytningen overhovedet, hvad enten den optræder i Grundejendommens eller Kapitalens Skikkelse. Og dette har øvet en dybt bestemmende Ind- flydelse paa de besiddende Klassers politiske Holdning. Først og fremmest har det bragt dem nærmere ind mod hinanden. Saa skarpe Modsætningerne ogsaa er mellem Grundejer og Kapitalist — saa foragtelig en Par- venu Fabrikanten end ei i den gammelfevdale Junkers Øjne, saa hadefuldt det Blik, hvormed den driftige Ka- pitalist betragter den orkesløse, overflødige Godsejer — saa føler de dog, at den fælles Modsætning til det social- istiske Proletariat er alvorligere. Thi her er det selve Tilværelsen, det gælder for dem begge. Socialismen vil udrydde den ene Udbytterklasse ligesaa vel som den anden. Og Selvopholdelsesdriften tvinger dem naturlig sammen til fælles Politik mod den fælles Fare, som truer. Under disse Forhold taber de økonomiske Tviste- punkter imellem dem i Betydning og udjævnes forholds- vis let ved et Kompromis. I Stedet for at opslide sine Kræfter i indbyrdes Strid vender man sig i Forening udadtil. I England førte Kapitalisterne i det 19. Aar- hundredes første Halvdel en hel Menneskealder igennem haardnakket Krig mod den Korntold, der holdt Gods- ejerne oppe; nu om Stunder enes de to Parter i Almin- delighed lettere: Godsejerne faar Korntold, Kapital- isterne faar til Gengæld Beskyttelsestold paa Industriens Produkter, og den store forbrugende Befolkning betaler Gildet. I England var der dengang Jordbund for et so-