Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

Forfatter: Gustav Bang

År: 1915

Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.

Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"

Sted: København

Sider: 303

UDK: 331(09) Ban

Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
234 dant Højtryk, at den ikke evner at besværge de Magter, den selv har fremkaldt. Paa det Tidspunkt, da denne Situation indtræder — et Tidspunkt, der nærmer sig med raske Skridt; de vældige amerikanske Kapitaluhy- rer, der opstaar, de frygtelige Depressionsperioder, der hæi ger Befolkningen, viser, hvordan de produktive Kræfter, som Kapitalen har fremkaldt, er ifærd med at vokse den over Hovedet — da og først da er Tiden moden, til at Socialismen kan træde ind og afløse Kapi- talismen. Socialdemokratiet og det kapitalistiske Fremskridt. Der kommer ved Kapitalismens Forhold til Udvik- lingen en helt ejendommelig Farve over Proletariatets Stilling i den moderne Klassekamp. Det fører Krigen imod Kapitalismen, men det er samtidig interesseret i Kapitalismens Fremskriden og rationelle Udvikling. Socialdemokratiet iagttager med Tilfredsstillelse, hvorledes den kapitalistiske Produktionsmaade breder sig fra Land til Land, fra Fag til Fag. Saa mange Lidelser det end forvolder Befolkningen, saa er det den uomgængelig nødvendige Betingelse for Fremtidens højere og lysere Kultur, der herved skabes. Thi uden den kapitalistiske Produktionsmaade ingen Mulighed for Socialismen, hverken den sociale Mulighed for en orga- niseret, maalbevidst proletarisk Rejsning eller den øko- nomiske for Produktionens Regulering under Samfun- dets Ledelse. I de Lande, hvor endnu ingen Fabrikskor- stene ryger, er da ogsaa Befolkningens Kaar gerne fuldt saa elendige og altid uendelig mere trøsteslose, end hvor