Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

258 Storbonden, Fabrikanten og den store Haand værks- mester, Grossereren og Købmanden, Bankmanden og Storaktionæren, alle har de netop deres Eksistens byg- get paa det kapitalistiske Udbytningsforhold, og deres store Flertal er og vil altid blive Modstandere af den socialistiske Arbejderbevægelse, som gaar ud paa at drage Grunden bort under Fødderne paa dem; de maa nødvendigvis være Antisocialister i Kraft af den sociale Selvopholdelsesdrift, der er ligesaa stærk som den indi- viduelle Selvopholdelsesdrift. Og alle de politiske Par- tier, hvori deres Klasseinteresser kommer til Udtryk, staar i et naturligt Modsætningsforhold til Socialismen, ligefra de sorteste reaktionære Partier til de radikale Partier, hvis Farve har et stærkere eller svagere rodligt Anstrøg. Højt regnet kan Grupper af et radikalt Smaa- borger- eller Smaabondeparti være paa Vej over til So- cialismen; de befinder sig endnu paa et Overgangssta- dium — men naar deres Udvikling fuldbyrdes, brister I raaden imellem dem og det Parti, de før tilhorte, og de træder over i det socialdemokratiske Arbejderparti. Men dette, at den socialistiske Samfundsopfattelse og det socialistiske Samfundsideal danner et skarpt Skel mellem Socialdemokratiet og alle de ovrige Partier, det betyder ikke, at disse sidste udgør en fælles reaktionær Masse. De er tværtimod yderst uligeartede, spaltede i en Mangfoldighed af Elementer, tildels i bittert ind- byrdes Fjendskab, i vekslende Grupperinger efter de forskellige Spørgsmaal, som fra Tid til anden dukker op; snart sluttes der og snart sprænges der Alliancer, snart smelter forskellige Partier sammen til ét, og snart opløser et enkelt Parti sig i flere. Og netop denne Split- telse er Forudsætningen for, at Socialdemokratiet har