Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

26o neu i Vold, uden nogen Bestræbelse for at raade Bod paa de Onder, Kapitalismen forvolder; jo galere, des bedre; jo stærkere Fattigdommen med alle dens Ulyk- ker huserede i Arbejderklassen, des nærmere var det Øjeblik, da Befrielsens Time slog. Ganske vist staar jo Socialdemokratiets virkelige Op- træden i den mest afgørende Modstrid hertil. Det social- demokratiske Arbejderparti opstiller Gennemførelsen af den socialistiske Samfundsordning som det endelige Maal for sine Bestræbelser; men det kæmper samtidig ved alle de Midler, der staar til dets Raadighed, for jævnt og gradvis at hæve Proletariatets Kaar, for at mindske de Lidelser, den kapitalistiske Udbytning vol- der, altsaa for at forebygge og indskrænke Elendigheden indenfor det bestaaende Samfund. Aabenbart er dette en Inkonsekvens; og det ligger da nær at spørge, om det virkelig forholder sig rigtig med den saa meget omtalte Elendighedslære, om den virkelig ogsaa er et organisk Led i den marxistiske Samfunds- opfattelse, som danner det theoretiske Grundlag for hele den moderne Arbejderbevægelse. Vore Modstandere har imidlertid Svar paa rede Haand: naar Socialdemo- kratiet optræder socialreformatorisk, kræver Arbejder- beskyttelseslove og offentlige Foranstaltninger til Gavn for de Fattigste, virker for Skattereformer og for Løn- stigning og deslige, da er det. fordi det, bevidst eller ubevidst, er i Færd med at lobe fra sine gamle Prin- ciper, fordi det er gaael i Gang med at »revidere« Marx- ismen, at blive et »revisionistisk« Parti, der opgiver sine fordums Fantasterier om den sociale Revolution og det socialistiske Fremtidssanifund og udvikler sig til et bor- gerligt og fornuftigt — eller rettere et spidsborgerligt