Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

2613 og snusfornuftigt Demokrati, der ikke er væsensforskel- ligt fra de øvrige demokratiske Partier. Saaledes Folketingsmand, Dr. P. Munch, der paa et Diskussionsmøde om Socialismen i Novbr. 1910 i Følge »Social-l)emokraten«s Referat udtalte: »Ser man histo- risk paa Socialdemokratiet, da maa man indrømme, at der er to Slags Socialdemokrater. Den ene Retning er den, som man i Tyskland kalder den revisionistiske, den anden den, der samles om Slagordet Fremtidsstaten og deslige .... Hr. Borgbjerg forkaster Elendigheds- tbeorien og med fuld Ret — men hvor meget har denne Elendighedstheori ikke gennem Aarene betydet f. Eks. i det tyske Socialdemokrati!« Dr. Munch tager imidlertid ganske fejl heri. Elen- dighedsthéorien har aldrig spillet nogen Rolle for So- cialdemokratiet i Tyskland saa lidt som i Danmark eller noget andel Land — af den gode Grund, at den ikke har andetsteds hjemme end i vore Modstanderes Fantasi. Den er hverken fremsat af Karl Marx eller udformet i noget socialdemokratisk Partiprogram, men er simpelthen opdigtet af Socialismens Modstandere. Den er en af de mange Forvrængninger af Socialdemo- kratiets Samfundsopfattelse, hvormed man søger at lat- terliggøre og umuliggøre Socialismens Theorier. Det er den gamle, velkendte Fremgangsmaade: først tillægger man Socialdemokratiet en Række taabelige Anskuelser, som det ingensinde har drømt om, og bagefter beviser man disse Anskuelsers Taabelighed og tror dermed at have ramt Socialismens Idé i Hjertet. Den lille bitte Fjer, hvoraf man har digtet Historien om Elendighedstheoriens Honsegaard op, er en Sætning i Karl Marx’s »Kapitalen«. Det er ved Slutningen af