Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

Tib. om Socialismen! Og derefter plejer der gerne at følge nogle Krøniker om Arbejdernes Letsindighed og Umaa- deholdenhed, om deres Forsømmelighed og Krakileri som Vidnesbyrd om, hvor langt der endnu er igen, inden de er modne til de Livsvilkaar, Socialismen vil be- rede dem. Det er den samme Undskyldning, Reaktionen altid har haft paa rede Haand, saa ofte det drejer sig om et stort samfundsmæssigt Fremskridt, der skal løfte et nyt Lag af Befolkningen op til højere Livsniveau: man er ikke moden dertil; man vil misbruge de Rettigheder, der gives; man kan ikke taale de friere og rigere Livs- vilkaar, der bydes. Det er næsten Ord til andet den samme Indvending, som i sin Tid lød mod Stavns- baandets Løsning og de andre store Bondereformer fra det 18de Aarhundredes Slutning: Bønderne var altfor uvidende og dovne, altfor letsindige og drikfældige til at kunne taale Friheden; de vilde sidde paa Kroen og svire den udslagne Dag, naar de ikke havde Fogdens Svøbe paa Nakken, og lade Markerne skøtte sig selv og lade Familierne sulte. Hele denne Tankegang, der nu gøres gældende imod Socialismen, ligesom den dengang blev gjort gældende mod Bondefrigørelsen, beror paa en total Misforstaaelse. Den vender fuldstændig op og ned paa det virkelige Forhold. Thi det er ikke Menneskenaturen, den mere eller mindre gode Menneskenatur, der skaber Samfunds- forholdene, men det er, omvendt, Samfundsforholdene, der skaber Menneskenaturen, præger sig i dens Væsen, udvikler dens slumrende Anlæg i god eller ond Ret- ning. Naar Menneskene en Gang overvinder og afskaffer »8*