Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
frit over sin egen Person, og det Forhold, hvori han
træder til Kapitalisten, er fri Kontrakt mellem to for-
melt ligestillede Parter; han sælger sin Arbejdskraft
for en vis Tid, mod en saa og saa høj Betaling enten
for hver Time, der arbejdes, eller for hvert Stykke Ar-
bejde, der bliver gjort færdigt; og hvis de Vilkaar, der
bydes, ikke tilfredsstiller ham, kan han afvise dem, og
det staar ham frit for at anvende sin Arbejdskraft paa
hvilken som helst anden Maade, han selv maatte finde
for godt.
Efter Loven cr Arbejderen ligesaa fri og uafhængig
en Mand som nogen anden. Men den uskrevne økono-
miske Lov, som er tifold stærkere end nogen Lov, Rigs-
dagen har vedtaget, gør ham alligevel til Træl.
Thi han er besiddelseslos, ejer ikke Midler til at
drage sin Arbejdskraft til Nytte i egen Virksomhed og
bygge sin Eksistens derpaa. Selv om han ejer lidt, sine
Møbler og sit Husgeraad, maaske ogsaa en lille Sum i
Sparekassen, saa vilde det kun for en ganske kort Tid
sætte ham og hans Familie i Stand til at friste Til-
værelsen. Den eneste Kilde til Livets regelmæssige Op-
hold er den Arbejdskraft, der rummes i hans egen Per-
son, og det eneste Middel til at faa den til at flyde og
give ham Brødet, er at faa den solgt til de Kapitalister,
som raader over Produktionsmidlerne. Han maa se at
faa den solgt og vel at mærke faa den solgt hurtigst
muligt; hver eneste Dag, han gaar ledig, betyder et
alvorligt Skaar i hans fattige opsparede Midler, og ret
mange Dage kan han sjælden taale at gaa ledig uden at
bukke under. Han kan ikke vente og se Tiden an, til
bedre Lejlighed viser sig; han maa slaa til og slaa til
straks; maa nøjes med de Vükaar, der bydes, maa finde