Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

Forfatter: Gustav Bang

År: 1915

Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.

Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"

Sted: København

Sider: 303

UDK: 331(09) Ban

Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
32 frit over sin egen Person, og det Forhold, hvori han træder til Kapitalisten, er fri Kontrakt mellem to for- melt ligestillede Parter; han sælger sin Arbejdskraft for en vis Tid, mod en saa og saa høj Betaling enten for hver Time, der arbejdes, eller for hvert Stykke Ar- bejde, der bliver gjort færdigt; og hvis de Vilkaar, der bydes, ikke tilfredsstiller ham, kan han afvise dem, og det staar ham frit for at anvende sin Arbejdskraft paa hvilken som helst anden Maade, han selv maatte finde for godt. Efter Loven cr Arbejderen ligesaa fri og uafhængig en Mand som nogen anden. Men den uskrevne økono- miske Lov, som er tifold stærkere end nogen Lov, Rigs- dagen har vedtaget, gør ham alligevel til Træl. Thi han er besiddelseslos, ejer ikke Midler til at drage sin Arbejdskraft til Nytte i egen Virksomhed og bygge sin Eksistens derpaa. Selv om han ejer lidt, sine Møbler og sit Husgeraad, maaske ogsaa en lille Sum i Sparekassen, saa vilde det kun for en ganske kort Tid sætte ham og hans Familie i Stand til at friste Til- værelsen. Den eneste Kilde til Livets regelmæssige Op- hold er den Arbejdskraft, der rummes i hans egen Per- son, og det eneste Middel til at faa den til at flyde og give ham Brødet, er at faa den solgt til de Kapitalister, som raader over Produktionsmidlerne. Han maa se at faa den solgt og vel at mærke faa den solgt hurtigst muligt; hver eneste Dag, han gaar ledig, betyder et alvorligt Skaar i hans fattige opsparede Midler, og ret mange Dage kan han sjælden taale at gaa ledig uden at bukke under. Han kan ikke vente og se Tiden an, til bedre Lejlighed viser sig; han maa slaa til og slaa til straks; maa nøjes med de Vükaar, der bydes, maa finde