Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

34 viduelle Arbejder fra, bliver en ny indsat paa hans Plads; der er altid ledige Hænder nok til at fylde de tomme Pladser. Udgifterne til Arbejdernes Livsophold optræder i Driftsregnskaberne Side om Side med Ud- giiterne til K.ul til Maskinen og Poder til Trækdyrene. Det er en Klassetrældom, der saaledes er gennemfort, i Stedet for de ældre Udbytningsformers individuelle li ældom. I gamle Dage stod de enkelte Bønder pas. Godset under Herremandens personlige Magt, var pris- givne hans Vilkaarlighed og Genstand for hans Ud- bytning gennem det Hoveri, de maatte præstere, og den Landgilde, de maatte yde. Nuomstunder er dette per- sonlige Afhængighedsforhold forbi, men i Stedet er traadt en Klasse-Afhængighed, der er fuldt saa kraftig. Det er ikke den enkelte Kapitalist, der staar overfor den enkelte Arbejder, men del er de to Klasser, der staar som solidariske Helheder overfor hinanden. Det er hele Kapitalistklassen, der ejer hele Arbejderklassen, har Hals- og Haandsret over den, raader over dens Per- soner og suger Udbytte af al dens produktive Virk- somhed — gør det, idet den ejer alle Betingelser for Arbejdernes Eksistens. Trældommens Former er skiftede, men dens System bestaar. I gamle Dage var det ved Lov foreskrevet, hvor længe Haandværkssvendene skulde arbejde, og hvilken Løn de skulde nøjes med, og de opsætsige iblandt dem kunde sættes i hængsel; og Herremanden kunde drive sine Bønder til Hovarbejdet under Fogedens Pisk, og han kunde straffe de dovne og genstridige med Hundehul og Træhest. Nutiden kender ikke saadanne udvortes Tvangsforholdsregler overfor Arbejderne. De behøves