Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

42 greb; han har hverken lært om den i Skolen eller er- faret den af sine egne praktiske Livsforhold; han kan først fuldtud forstaa den igennem et langt og besværligt Tankearbejde. Derfor den forbløffende Begrebsforvir- ring, der kommer til Orde, hver Gang sociale Spørgs- maal er Genstand for Diskussion i en Kreds af Akademi- kere, en Mangel paa Forstaaelse af de simpleste, de mest elementære Forhold, som vilde være utænkelig i en Kreds af Arbejdere. Alt dette forklarer, hvorfor det er vanskeligt eller umuligt for Socialismen at vinde nogen stor Tilslut- ning fra Studenterverdenen; den socialistiske Akade- miker er og vil sikkert altid vedblive at være Undta- gelsen, den ikke-socialistiske Regelen. Men det for- klarer endnu ikke den stærke antisocialistiske Stemning indenfor Studenternes Hovedmasse, og end mindre denne Stemnings Vækst i Løbet af de senere Aar. For at finde Forklaringen herpaa, maa man søge Oplysning om, dels fra hvilke sociale Lag Studenterne rekruteres, dels mod hvilke Stillinger de stiler. Det store Flertal af de unge Mænd og Kvinder, som hvert Aar bliver Studenter, er udgaaede fra de besid- dende Klasser, kun en forsvindende ringe Brøkdel af dem er Arbejder- og Husmandsbørn. Af hver 1000 mandlige Studenter fra Aarene 1895—99 var de 557 Sønner af Embedsmænd, F'olk med »liberalt Erhverv« (Læger, Sagførere, Kunstnere osv.) og selvstændige Næringsdrivende, de 126 af Skolelærere og mindre Be- stillingsmænd, de 106 af Gaardmænd og Husmænd — deraf, efter tidligere Opgørelser at dømme, omkring 91 af Gaardmænd og 15 af Husmænd — og kun de 11 var Sønner af Arbejdere. Eller med andre Ord: langt