Anviisning Til Forudsigelse Af Veirliget 1864

 6 ken nogen videnskabelig Dannelse eller noget indviklet Apparat af Instrumen- ter; thi de som hertil benyttes, cre saa simple, at Enhver med Lethed bil kunne forstaae deres Indretning og lære deres Brug. Der kræves kun ad- skillig Lwclse og Erfaring for at kunne uddrage de rigtige Slutninger af deres Angivelser, og Ingen maa derfor vente, at han strax altid stal spaae rigtigt; meget mere man han bære forberedt paa, at ham i Begyndelsen jevn- lig tager fcil. Forinden bi gaae over til dc Regler, som stulle lede os ved Forudsigelser af Veil et, skulle vi forsøge at give et kort Begreb om endeel Forholde, som have Indflydelse paa Vejrliget, og de Love, hvoraf det styres. Solen er den væsentligste Kilde til Vejrligets Tilstand og Udvikling paa Jorden. Den birker i denne Henseende paa maugehaande Maader. Deels opvarmer den saavcl Laud som Hav og Luft, og frembringer derved Strøm- ninger, hvorved Varmen forplantes fra Sted til andet; deels fordamper den Vandet, bringer dette til at optages som usynlige Dunster i Luften, og as dennes Strømninger — Vindene — fores til fjerne og koldere Egne. Solen opvarmer stærkest Egnene omkring Ekvator; Luftender maa altsaa udvide sig, blive lettere og stige tiloms. Den atinosphæriste Ligevægt forstyr- res herved, og Strømninger — Binde — ere Følgen. Kold og tung Luft flyder fra Polerne langs Jordens Overflade mod Ekvator for at indtage den opstigendes Plads, og denne flyder foroven tilbage mod Polerne, for atter her at bringe Ligevægt tilveje. Vi faae saaledcs et endeløst Kredslob i Alinv- sphæreu, eller med andre Ord, paa bor Halvkugle en kold og tung Norden- vind, som blæser langs. Jordens Overflade, og en varm samt let Søndenvind, der i en ovre Strömning flyder mod Polerne. Stod nu Jorden stille, vilde disse Vinde blæse ret Nord og Syd, men dette er ikke saa; Jorden dreier sig om sin Az-c fra Vest mod Ost, og Vindene bringes derved til at afvige saa- ledcs, at Nordenvinden bliver Nordoswind, Soudcuviuden Sydvestvind. Frem- deles cr det kun i cn ringere Afstand fra Ekvator, at disse to Vinde formaac at holde sig udstille fra hinanden. Döt er saalcdes klin der, at den regel- mæssige Passatvind (paa vor Halvkugle Nordostpassaten) blæser stadigt hele Aaret rundt; paa hoiere Breder derimod er dm ovre varme Strömning saa afkjolel, nt den synker ned paa Jordens Overflade, og vi have derfor her snart cn Nordostvind, snart cn Sydvestoind (hyppigst den sidste), eller ogsaa Vinde, der ligge imellem disse, og som fremkomme, idet Hovedvindene gjen- sidigt paavirke hinanden. Det freingaaer heras at vi have to Hovcdvinde, de sydvestlige, der ere varme og lette, og de nordostlige, der ere kolde og tunge; Mellenwindene bille have Hovedbindenes Egenskaber i storrc eller mindre Grad, alt eftersom de nærme sig til eller fjerne sig fra disse. Men fremdeles maa det mærkes, at varm Luft soruiaaer at holde oploft i sig store Mængder as Vanddampe, medens dette kun i ringe Grad cr Tilfældet med