Anviisning Til Forudsigelse Af Veirliget 1864

 Indledende Iemmkninger. Vejrliget spiller en saa væsentlig Rolle i bor daglige Syssel, er af saa stor Vigtighed for den heldige eller behagelige Udførelse af al vor daglige Gjeruing, at det altid har stillet sig som særdeles ønskeligt nogen Tid forud at kunne angive, hvorledes det i en nær Fremtid skulde blive. Gjenncin alle Tider have derfor de Allerfleste i mere eller mindre Grad beskæftiget sig med at „spane" Veiret, og skjont Størsteparten af disse Spaamænd vel ligesaa ofte have taget feil, som de have „gjættet" rigtigt, er der dog Enkelte, som bed lang Tids skarp Iagttagelse og megen Dvelse have erhvervet sig et saadaut Blik, at de ofte med slaa en de Sikkerhed kunne forudsige enkelte indtrædendc Forandringer. Saadanne Resultater have dog hidtil i Regelen kun været ud- vundne ad Erfaringens Vei, og det er forst i de senere Aar, at ogsaa denne Art Undersøgelser ere bragte ind under videnskabelige Theoricr. Vel kan det synes, som om Vejrligets Forandringer ere saa ydcrst lune- fulde og uregelmæssige, at de umuligt bilde lade sig bringe ind nnder Viden- skabens Herredomme, men dette er kun tilsyneladende saa; thi Veiret har i bisse Maadcr ligesaabel sin Folgerække, som andre Phænoinener i Naturen, og er ligesaabel som disse bestemte Love underkastet. Det er Meteoro- logiens eller Neirlærcns Sag at udgranske disse, opstille de Regler, som deraf ere en Folge, og angive, hvorledes de bringes i Anvendelse*). Videnskabsmanden og den praktiske Mand benytte til sine Forudsigelser af Veiret ikke de samme Midler, mm deres Iagttagelser gane dog ud paa ganske det Samme; thi Begge sogc at Udfinde Luftens Tilstand for deraf at slutte sig til det kommende Beirligt; kun ledes den forste herved af sine In- strumenter, medens den anden derimod drager sine Slutninger fra saadanne ydre Tegn, som Erfaring har lært ham at ansee som Forlobcrne for en bestemt Forandring. Hvor begge Methodcr bruges i Forening, tor man vente at op- naae et i de fleste Tilfælde paalideligt Resultat. Der behøves hertil hver- *) Stødet til den saaledes udviklede Veirlære i sin nærværende Skikkelse er oprindeligt givet af den for sine Undersøgelser af Havets Vejrforholds saa heit fortjente Amerikaner, Captain Maury. Denne udlevede sine Resultater af SemændeneS Iagttagelser, og kunde f. Er. for- følge Stormenes Gang over lange Strækninger af Havel. Ved Landet tabte han derimod Traaden; Kundskaben kunde derfor ikke blive fuldstændig, og det skyldes hans Opfordring, at Meteorologien nu ogsaa iland tæller mange udmærkede Dyrkere.