Anviisning Til Forudsigelse Af Veirliget 1864

11 22. Falder Barometret pludseligt med vestlig Bind, tor man ofte vente heftig Storm fra Nordvest, Nord eller Nordost. 23. Hvis en Storm bryder los fra Ost eller Sydost, og Vinden flager sig mod Syd, bil Barometret vedblive at falde, indtil Vinden er nær en be- stemt Forandring, da den maaskee for en kort Tid vil lægge sig. Men den bil dcrpaa snart komme igjen, maaskee voldsomt og pludseligt, hvorefter et stigende Barometer og et faldende Thermoineter bil angive, at dm bil skage sig mod Nordvest, Nord eller Nordost. 24. Jdetnnndste tre*) Aarsager synes at birke paa Barometerstanden. 25. For det fyrste Vindens Retning. Nordostvinden bringer det til at stige hoiest, Sydbcstlunden til at synke dybest. Vinde fra andre Com- passtreger mere eller mindre, eftersom de nærme sig mere eller mindre til NO. og SB. 26. Nordost og Sydvest kunne derfor kaldes Vindenes Poler. 27. Den Forskjel i Barometerstanden, som alene bcvirkes af Foran- dring i Vindens Retning fra den ene Hovedbind til den anden, vil, naar vi antage samme Styrke as Vinden og samme Fngtighcd i Luften, paa vore Breder belobe sig til omtrent en halv To mine. 28. For det andet synes den storre eller mindre Grad afFugtighed i Luften for sig alene at kunne bevirke en Forskjel i Standen af en halo Tom lue. 29. For det tredie bil Vindens Styrke alene, nden Hensyn til dens Retning eller Luftens Fugtighed, tilkendegives sorud eller ledsages af en Stigen eller Falden, der er større eller mindre efter Styrken, og i enkelte Tilfælde kan opgaae til over to Tommer. 30. Tænke bi os dcrfor alle tre Aarsager at birke i Forening, saa ville de kunne bringe Standen til at synke fra næsten 31 Tommer til henvcd 27. Dette har, fljont meget sjeldent, virkelig hændt, ja selv linder tropistc Bredegrader. 31. I Almindelighed birke disse tre Aarsager i mindre Grad og heller ikke samtidigt; almindelige Vejrforandringer ere derfor hyppigere end saadannc usædvanlige, som tilkjcndegwes ved en saa yderlig Forskjel i Barometerstanden. 32. Ihvorvel sjeldent, har man dog Exempler paa smukt Veir med lav Barometerstand, men dette vil altid gaae forud for bedvarende Kuling eller Nedbor, om ikke begge paa eengang. 33. Ester meget varmt og stille Veir kan der solge Byger eller Uveir mcd Regn; ligeledes kan dette være Tilfældet, naar Temperaturen er ual- mindelig hoi for Aarstiden, eller naar Luften er eller har næret stærkt ladet med Elektricitet. ) Elektricitetens Virkning er endnu kun lidet bekjendt.